Kyndelmisse:

Lysenes fest

Kyndelmisse forekommer hvert år den 2. februar – Lysets messe

Nøjagtig 40 dage efter Jesu fødsel holdes kyndelmisse, lysets messe. Marias renselse markeres denne dag.

At dette skulle være nøjagtig 40 dage efter Jesu fødsel, kunne være interessant at finde ud af – ligesom Kristi Himmelfart finder sted nøjagtig 40 dage efter opstandelsen.

Efterhånden er mange ordsprog, årstidsregler, vejrvarsler o.lign. kommet til, og disse er ofte blevet forbundet med lige netop dagen for kyndelmisse.

Fx. skulle vinteren blive 90 dage endnu, hvis det var vindstille, og den skulle blæse hurtigere væk jo mere vind, der var…

Også digtere og forfattere har benyttet dagen som muse i deres værker.

Fx. St. St. Blicher i 1838:

Det er hvidt herude:

kyndelmisse slår sin knude

overmåde hvas og hård,

– hvidt forneden, hvidt foroven,

pudret tykt står træ i skoven

som udi min abildgård.

 

Det er tyst herude:

kun med sagte pik på rude

melder sig den små musvit.

Der er ingen fugl, der synger;

finken kun på kvisten gynger,

ser sig om og hvipper lidt.

 

Det er koldt herude:

ravne skrige, ugler tude,

søge føde, søge læ.

Kragen spanker om med skaden

højt på rygningen af laden,

skeler til det tamme kræ.

 

Inderlig jeg længes

efter vår, men vintren strænges;

atter vinden om til nord!

Kom, sydvest, som frosten tvinger,

kom med dine tågevinger,

kom og løs den bundne jord!

 

Sangen passer ligesom i 1838 perfekt til 2. februar 2006 – og har såmænd også gjort det i mange år i mellemtiden. Men i år passer den særlig godt, hvor det må siges at være blevet vinter…
Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Året, Livet og Traditionerne. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s