Nordens ældste stenkirke:

Dalby Kirke ved Lund

Kirken fra 1000-tallet forløber for Domkirken i Lund

Det skånske flag, det røde med gult kors, er ældre end Dannebrog, der jo som bekendt regnes som verdens ældste nationalflag – i hvert fald Nordens, da det pludselig den 15. juni 1219 faldt ned fra himlen i Estland for Valdermar Sejr under kongens udfarende færden i Østersøområderne, har måske allerede været kendt i Dalby nogle hundrede år forinden. Det skånske korsflag som symbol for kristendommens indtog i Norden er nemlig forløberen for Dannebrog og de andre nordiske flag. Og naturligvis tog Kong Valdemar korsflaget til sig, da krigslykken, efter hårde og seje kampe var svær at få øje på, vendte i 1219.

I Skåne har kirken stået stærkt på et meget tidligt tidspunkt. Der har været en stærk forbindelse til Europa og Rom. Derfor byggede man her som et af de første steder i Norden kirker af sten til afløsning af trækirkerne.

Trods op- og nedgangstider står Nordens ældste stenkirke velbevaret i Dalby, stor og anselig som den er, nogle få kilometer fra Lund.

Underjordisk gang

Kirken er opført i 1000-tallet af den danske konge, Svend Estridsen. Lidt vest for kirken har man fundet rester af en kongeborg – og efter sigende skulle der være en underjordisk gang til Lund!

Dette skal måske tages med et gran salt; men myterne om gangen lever stadig. Videnskabsmanden Linné har naturligvis gransket påstanden nærmere under sin skånske rejse i 1749 – og har netop beskrevet myten i Skånska Resa, der publiceredes to år senere, og så sent som i 1919 har man foretaget undersøgelser om gangens eksistens.

Men som Linné beskriver, er der nok snarere tale om et spor eller en sti mellem kongsgården og kirken.

Døbefonten

Dalby Kirkes anselige døbefond af sandsten kan dateres til midten af 1100-tallet. Den er meget enestående, og billedmotivet er blandt andet Kristi Dåb omgivet af figurer med dyre- og menneskehoveder.

Kirken har form som en basilika, som kendes fra Mellem- og Sydeuropa, og det gamle murværk står endnu elegant og synligt, som for 1000 år siden, trods kirken led noget under Skånske Krig, og i 1755 ødelagde en nedstyrtning den østre del af kirken, hvilket desværre beskadigede alteret, som bestod af opsatser i sort marmor.

En lille rest herfra oppebærer idag prædikestolen, imens de nuværende alteropsatser er fra 1758.

Kongegrav

På kirkegårdens østre del ligger en romansk gravsten, som efter sigende skal tilhøre den danske kong Harald Hein, der døde i 1080. Harald var ældste søn af Svend Estridsen.

Allerede fra tidlig middelalder har der været ambitioner om, at gøre Dalby Kirke og Kloster til et regionalt centrum. Både Dalby og Lund var under Svend Estridsens stiftsindeling bispesæder.

Dette varede dog kun til 1066, da biskop Egino fra Hildesheim, der var indsat i Dalby af ærkebispen af Bremen, overtog bispesædet i Lund efter biskop Henrik fra Orkney.

Dalby Kirke, Helligkorskirken, er bestemt et besøg værd, når man er på disse kanter. Sammen med Domkirken i Lund mærkes de interessante historiske forbindelser meget tydeligt. – En oplevelse, den historisk og kulturelt interesserede ikke må snyde sig selv for.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Kultur og Historie. Bogmærk permalinket.

2 svar til Nordens ældste stenkirke:

  1. Unknown siger:

    gcb17m ghv11y wow gold wow power leveling mobile Games mobile Games phone games phone games Java Games Java Games cell phone games cell phone games 自吸泵 自吸泵 齿轮输油泵 齿轮输油泵 水泵 水泵 泵 泵 化工泵 化工泵 环保设备 环保设备 办公楼租赁 办公楼租赁 水泵 水泵 水泵 化工泵 化工泵 自吸泵 自吸泵 泵 隔膜泵 隔膜泵 多级泵 多级泵 磁力泵 磁力泵 工业园区 工业园区 厂房 厂房 厂房出租 厂房出租 泵 化工泵 水泵 自吸泵 齿轮输油泵 环保设备 办公楼租赁 mobile Games gcb17m

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s