H. A. Brorson og N. F. S. Grundtvig:

3 salmer

Hvorledes skal jeg møde

Mel. Hiertelig mig nu længes.
Eller: Jeg vil nu Herren love.

 

Hvorledes skal jeg møde,

Og favne dig min skat?

Du skiønne morgenrøde,

Mod all min jammers nat.

Min Jesu siig, hvorledes

Mit arme hierte skal

Opsmykkes, og beredes,

Dig til en brude-sal.

 

2. 

Din zion palmer svinger

Til evig seyers tegn,

Og frydens thone klinger

I naadens blide egn,

Mit hierte dig til ære

Skal grønnes som en skov,

Og alt mit liv skal være

Din kierlighed til lov.

 

3. 

Hvor har du milde hierte

Dog ingen møye spart,

At dempe all den smerte,

Som klemte mig saa haart,

Da jeg i mørkheds sæde

Og satans rige sad,

Da komst du selv, min glæde,

Og giorde mig saa glad.

 

4. 

Jeg laae i baand og fængsel,

Du førde mig herud,

Jeg stod i spot og trængsel,

Da togst du mig til bruud,

For mig at faae ophøyet,

Du bar min skam og brøst,

Hvad du saa tungt har pløyet,

Er mig en evig høst.

 

5. 

Ey andet fra dit rige

Har draget dig herned

End din den uden lige

Grundløse kierlighed,

Hvormed du vilde spende

All verden til dit bryst,

Og hendes jammer vende

Til herlighed og lyst.

 

6. 

Kom, bange siel, at skrive

Dig det i hiertet ind,

Lad denne glæde drive

Igiennem siel og sind,

At hielpen er tilstæde,

At Jesus selv er her,

Han vil dig trøste, glæde,

Og altid have kier.

 

7. 

Du tørst ey heller klage,

at du ham ey skal faae,

Han kommer selv at tage,

Dig ud af jammers vraae,

Han kommer selv, han kommer,

At dempe all din vee,

Og giør en liflig sommer

Af all din trængsels snee.

 

8. 

Du tørst og ey forskrekke

For dine synder stort,

Ney! Jesus vil tildekke

Hvad du har ilde giort,

Han kommer fuld af naade,

Til arme synders trøst,

At dempe deres vaade,

Som føle deres brøst.

 

9. 

Lad dig kun ikke true

Af satans list og mord,

Din Jesus ham kand kue,

Det koster kun et ord,

Han gaaer med dig i striden,

Med konge-magt og moed,

All magt mod ham er liden,

Og daaner for hans foed.

 

10. 

Han kommer, og vil dømme,

At give hver sin deel,

De onde svovle-strømme,

De gode himlen heel.

Ach kom, vor soel og glæde,

Kom! hent din lille flok,

Til himlens brude-sæde,

Saa er der kommen nok.

Efter Paul Gerhardt: »Wie soll ich dich empfangen« 1653, Hans Adolph Brorson 1733.
Melodi: H. Otto Konrad Zinck: "Jeg vil mig Herren love" 1801
http://www.cyberhymnal.org/non/da/hvorlede.htm
 

Lad vaje højt vort kongeflag

 

Mel.: Fra Wormordsens håndbog 1539
 
 
1                    Lad vaje højt vort kongeflag!
                      Lad flyve korsets banner!
                      Til heltedød på sejrens dag
                      det sine kæmper danner.
 
2                    Påmind os kun, vort sejerstegn,
                      om Herrens død og pine!
                      Thi under hver en himmel-egn
                      derved han frelste sine.
 
3                    Afbild os kun det korsets træ,
                      hvorpå vor frelser hængte!
                      Derunder kun det ly og læ
                      vi fandt, hvortil vi trængte.
 
4                    På dødens Hovedpande-Fjeld, *1
                      alt med hans hænder rene,
                      vor håndskrift for en bundløs gæld
                      blev naglet til dets grene.  *2
 
5                    Og da med vand udrandt hans blod
                      af gennemboret side,  *3
                      det væld udsprang af træets rod,
                      hvori vi tvættes hvide.
 
6                    Korsfæstelsen af synd og død
                      er heltedåd til livet;
                      til trøst og håb i al vor nød
                      er tro derpå os givet.
 
7                    Så vaj da højt, vort kongeflag!
                      Spred vinge, korsets banner!
                      Til heltedød på sejrens dag
                      du dine kæmper danner.
 
                      *1  Golgata
                      *2  Kol 2,14
                      *3  Joh 19,33-34
                     
Venantius Fortunatus omkr. 600. N.F.S. Grundtvig 1837.
 
 
Op dog, Zion! ser du ej
 
Mel.: J. P. E. Hartmann 1860
Kom, Gud Faders Ånd fuldgod
 
 
1. Op dog, Zion! ser du ej 
sejrens palmestrø´de vej
til Guds hus i Himmerig!
Den er og beredt for dig.

2. Korset vel for øje står,
langs med svælget vejen går,
men hvor Herren har sin gang,
dér er englevagt og sang.

3. Klippegrund gør foden fast,
frygten flyr for håb i hast,
troen står, hvor tvivlen faldt,
kærlighed forsøder alt.

4. Troens ord med sandheds Ånd
os ledsager hånd i hånd;
Åndens glød og Herrens røst
skænker os en evig trøst.

5. Paradisets vin og brød
styrker os i liv og død,
kæmpeskridt vi gør opad
til den hellige Guds stad.

6. Dér er gammen, fred og ro,
dér vi skal for evig bo,
gå, som under grønne lind,
til vor Herres glæde ind.

 
N. F. S. Grundtvig 1851 og 1856
 
Brorson og Grundtvig

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ord og Vers. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s