På opdagelse i byens gader:

Gadenavnene røber byens udvikling

Hvor gammel er byen og dens gader?

Hvis man vil vide noget om den by, man bor i eller besøger, skal man kaste et blik på gadenavnene. De giver en masse "gratis" oplysninger.

De ældste gader er Østergade, Vestergade, Søndergade og Nørregade. De skærer hinanden i torvet, hvorfra de stråler ud og bliver til oplandsvejene. Herude har de tit nabobyens navn. Hobrovej ligger i Aalborg og Aalborgvej i Hobro. Roskildevej i København, og Københavnsvej ligger i Roskilde. Vi får altså både at vide mod hvilket verdenshjørne, gaden går, og hvor den fører hen. Disse gader er ofte begrundelsen for, at byen opstod her. De er i virkeligheden ældre end selve byen, for byen opstod jo netop der, hvor rejseruterne skar hinanden.

Smedegade ligger i den gamle bydels udkant. Smedens esser måtte ikke kunne sende gnister ned i de stråtækte huse. Sudergade, Skindergade, Pottergade, Farverstræde fortæller, at de forskellige håndværk samlede sig i bestemte gader, et træk man endnu finder i Østens bazarkvarterer.

Bag Haverne, Fiolstræde ligger på grænsen mellem den gamle by og det oprindelige, åbne land. Her lå byens haver, og her voksede duftende violer. Voldgade – byen var befæstet engang. Brogade – der må ligge en å her et sted, selv om den sandsynligvis er rørlagt nu. Klostergade, Asylstræde, Skt. Jørgensgade – byen går tilbage til katolsk tid.

Jernbanegade hedder den i de byer, som fik station på et tidligt tidspunkt. Ellers hedder den Stationsvej.

K. A. Jensens Vej, Borgmester Petersens Vej, Karl Andersens Allé stammer fra den tid, hvor fremtrædende borgere og driftige erhvervsfolk hædrede hinanden med vejnavne. Et træk fra liberalismens blomstringstid.

Gasværksvej, Fabriksvej, Værftsvej fortæller om byens modernisering og industrialisering.

Kløvermarken, Højagervej, Toftegårdsvej, Skovgårdsvej er oprindelige navne på de marker og gårde, som siden blev udstykket og bebygget.

Rosenstien, Hyldevænget, Æblehegnet, Tjørnekrogen er fra byens senere voldsomme vækstperiode, hvor det hele skete så hurtigt, at det kneb med fantasien, når vejene skulle have navne.

Kilde: Stefan Ott: Planlægning – Debat eller Brosten. Danmarks Naturfredningsforenings Forlag 1978. ISBN 87-87030-04-7.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Sproget. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s