Skåne/Øresund:

PÅ RÅ (PAA RAA)

Når fritidssejlere fra de sjællandske øresundshavne nærmer sig Sundets smalleste løb, fristes mange til at lægge turen forbi lystbådehavnen syd for Helsingborg.
Den er anlagt i en å-munding ved et gammelt fiskerleje, der af svenskerne kaldes Råå.

 
Mange danskere stiller sig naturligt nok spørgsmålet, hvad stedet hed i den danske tid, og hvad betydningen mon kan have været.

Stednavnet hed i vikingetids-dansk "ra" svarende til islandsk "rá". Dette ord er en videreudvikling af den rekonstruerede indoeuropæiske ordrod "*rek-", der har grundbetydningen "rage op" og som substantiv "stang" (sml. ordet ræk-værk).

I det nordvestlige Europa fik roden "*rek-" med tiden formen "raho", der afspejles i tysk "rah(e)", islandsk "rá" og tidlig dansk "ra" – alle med betydning af "noget oprejst": en stang eller en rå (rundholt på skib).
Se: http://de.wikipedia.org/wiki/Rah

RÅ-MÆRKE

En grænsemarkering kunne i ældre tid også hedde "rå-mærke" (pæle-grænse), og det er denne betydning, der menes at ligge til grund for navnet på åen "Ra" (Raa) syd for Helsingborg.

Dette vandløb danner grænse mellem Lugude Herred i nord (Helsingborg) og Rønnebjerg Herred i syd (Landskrone) og markerer muligvis en gammel skillelinje mellem to forskellige "folk" eller "stammer".

Den oprindelige stavemåde var som nævnt med ét "a", altså "Ra", hvor "a" udtales med dyb tone som i nutidens "grave", "marv" osv.

Landenavnet "Skåne" blev på Tycho Brahes tid endnu af hævd stavet "Skane" med enkelt-a. A’et i Ra og Skane var dog i udtalen allerede på dette tidspunkt blevet "rundet" til en å-lyd og blev følgelig efterhånden stavet med det nedertyske dobbelt-a (= å), altså Raa og Skaane.

Om Lugude Herred:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Luggude_h%C3%A4rad
http://www.skaanskfremtid.dk/sprog/stednavne.html#skaane

RAUS – SOGN OG KIRKE

Den gamle stavemåde "Ra" for åen er bevaret i navnet på sognet "Raus", der ligger et par kilometer øst for Raa Havn og ved bredden af åen Ra/Raa.

"Raus" betyder "mundingen af Ra", dvs. det område eller sogn, der ligger ved Ra’s udløb i Øresund.

Sml. den tidlige stavemåde af Aarhus, der lød "Aros" med betydningen "åens udløb" ("ar" er genitiv af "a" = vandløb, å). Ordet "os" betyder å-munding, sml. Nidar-os, Nid-åens-udløb – ved Trondhjem, og Osby i Gønge Herred i Skåne.

Om Raus Kirke: http://hem.passagen.se/klm/raa.html

EN RAUSING

I begyndelsen af 1900-årene sad der en lille dreng på skolebænken i sognet Raus i Lugude Herred. Han hed Andersson til efternavn. Det var der en del, der hed på egnen, så hans lærerinde foreslog ham at anlægge sig et nyt efternavn. Inspireret heraf udskiftede han i 1921 navnet Andersson med Rausing, "manden fra Raus". Hans fulde navn lød derefter Anders Ruben Rausing (1895-1983).

Han var en af drivkræfterne bag firmaet Tetra Pak i Lund i Skåne og blev meget velhavende på produktion og salg af emballage, især de karakteristiske mælkekartoner, vi stadig bruger i vidt omfang.
Læs mere her: http://sv.wikipedia.org/wiki/Ruben_Rausing

Sønnen, Gad Rausing (1922-2000), var arkæologiinteresseret og brugte store summer af arven fra forældrene på at støtte arkæologiske udgravninger, især i Skåne.
Se: http://www.aftonbladet.se/nyheter/0001/28/rausing.html

FORSVANSKNING

Da de sammenspiste og forenede tyske adolfider i 1658 prisgav Skånelandene til en brutal fjende, varede det ikke længe, før den fra Lübeck importerede svenske skrivemåde med "å" i stedet for enkelt- eller dobbelt-a også kom til at misdanne mange gamle østdanske stavemåder i Skånelandene.

I tilfældet "Ra" (åens navn), der i årtierne før 1658 blev stavet "Raa" på dansk, gik den svenske besserwisser-manér helt grassat.

Da forsvenskningens sprogkommissærer (ofte de stedlige storsvenske "præster") var vant til at ændre et dansk enkelt-a til "å", måtte to danske enkelt-a’er som i "Raa" pr. automatik medføre en forsvansket stavemåde lydende Råå, mente de svenske inkvisitorer.

Således blev "Ra/Raa" til "Råå". De lokale har dog bevaret en historisk erindring om det oprindelige navn, idet det stadig hos visse lokale sprogbrugere hedder "på Rå(å)" (paa Raa), når man opholder sig "i Raa" – på samme måde som, når man siger "på Skagen".
Se: http://hem.passagen.se/klm/raa.html

Palle Lauring morede sig med at forstille sig, hvad en ål, fanget i Raa Aa, ville hedde, hvis den blev stavet med dobbelt-a-stavemåden fra før retskrivningsændringen af 1948. En Råå-ål ville da skulle staves Raaaaaal (!).

INVASIONEN PAA RAA

Det var i øvrigt "paa Raa", de tyskkommanderede "danske" tropper gik i land såvel under Skånske Krig som under Store Nordiske Krig. Henholdsvis 29. juni 1676 og 12. november 1709. En mindesten herom er opsat ved strandvejen "paa Raa".

En årsag til dette valg af landstigningsplads var, at området her var let at forsvare, da sydflanken udgjordes af Raa’s brede åmunding, der ikke uden videre kunne forceres af fjendtlige tropper.

Var bare én af disse invasioner "paa Raa" i 1676 eller 1709 endt med Skånelandenes befrielse, ville den måske have fået samme symbolske betydning som Invasionen i Normandiet 6. juni 1944 og navnet Raa have haft en særlig, højtidelig klang på dansk (et datidigt "Omaha Beach").

Således skulle det imidlertid ikke gå. Dertil var den tyske hærledelse og den tyske diktator i København for selvoptagne, for fokuseret på egen magt, rigdom og position og uden føling med det danske. Deres "hjerte" lå i Tyskland (Holsten), ikke i Danmark (herunder Skånelandene).

Skånelandene blev af disse tyskere behandlet som et handelsobjekt, som en fjern tropekoloni, der kunne skifte ejerskab efter forgodtbefindende, eller som det ofte hedder i "svenske" fremstillinger: "Skåne tillhörde Danmark fram till 1658" – og derefter "tilhørte" det Sverrig.

I tilfældet med Raa lyder den tilsvarende sætning: "Skåne och Råå tillhörde Danmark fram till år 1658".

Den korrekte ordlyd ville være: "Skaane og Raa VAR Danmark i 1658". 

Af:  Knud J. Holdt
(København  260706)

Raus Kirke – et besøg værd…

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Sproget. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s