Ny (gammel) flagtradition:

SKÅNEFLAG 2006

I år var det 40. gang, Skåneflaget eller Det Skånelandske Flag blev fejret ved en særlig flagdag i midten af juli måned.

Første gang var i 1967, hvor man i det vestlige Skåne bestemte sig for at udnævne den tredje søndag i juli måned til Skåneflagets festdag.

Sigge Hinderoth stod i mange år for det organisatoriske; og da hans kræfter svandt, hjalp Gert Björk, daværende formand for Föreningen Skånelands Framtid, med at videreføre fejringen af den skånske flagdag i Esløv i Midt-Skåne. Siden har flagfesten været afholdt vekslende steder – dog aflyst i året 2005.

20. juli 2003 arrangerede Foreningen Skånsk Fremtid bustur for de vestensundske skånevenner til flagfesten i Billesholm i Skåne. Der var ca. 70 danske deltagere. Et fotografi af det store selskab foran nykirken i Opagre (Uppåkra) minder om den vellykkede dag.

Om flagfesten 2003, se:
http://www.amazonklubben.se/traffar/Skanelandska_Flaggans_dag_2003/Skanelandska_Flaggans_dag_2003.htm

 

FLAGFEST PÅ SJÆLLAND

I 2004 arrangerede Foreningen Skånsk Fremtid i samarbejde med Turistinformationen i Slangerup nær Hillerød den første samlede flagfest for Det Skånelandske Flag vest for Øresund.

Politiet forbød efter henstilling fra Danmarks-Samfundet flagning med Skånelandsflaget denne dag (18. juli 2004), hvilket gav anledning til stor presseomtale og indslag i landsdækkende tv.

Om flagfesten 2004, se:
http://www.forumscaniae.net/wiki/sk%C3%A5nel%C3%A4ndska_flaggan
http://susning.nu/Sk%E5nel%E4ndska_flaggan

I 2005 ændrede myndighederne signaler og tillod flagning med Skånelandsflaget på betingelse af, at der samtidig blev flaget med Dannebrog, og dette ikke blev stillet ringere.

Karl-Erik Weggerup, præst og publicist fra Malmø og tillige æresmedlem i Foreningen Skånsk Fremtid, holdt festtalen på denne historiske dag (17. juli 2005), hvor Skånelandsflaget for første gang blev fejret i Vestensunds-Danmark på myndighedsgodkendt vis. Karl-Erik Weggerup var med som en af pionererne, da den første fest for Skåneflaget blev fejret i Skåne i 1967, så forbindelsen bagud var levende.

Flagfesten i Slangerup i 2005 var også vigtig på den måde, at der for første gang i mange år ikke blev afholdt en samlet fest for Skåneflaget i Skånelandene i 2005.

Om flagfesten 2005, se:
http://www.boarding.no/art.asp?id=17345
http://81.7.149.49/malcop/side.asp?kat=198&artikelid=1158&a=1

 

BORNHOLM OG SKÅNE

 
2006 var så tredje år for den nystartede tradition for fejring af Skånelandsflaget på Sjælland – også denne gang (16. juli 2006) i Turistinformationens have i Slangerup, velvilligt udlånt til formålet af turistchefen Stig Colbjørn Nielsen, der tillige er bestyrelsesmedlem i Foreningen Skånsk Fremtid og denne forenings sekretariatschef.

For at styrke forbindelsen til det ofte oversete Bornholm, havde foreningen inviteret Torsten Sletskov fra Bornholm til at holde festtalen på flagdagen. Han er særdeles aktiv inden for turist- og naturvejledningen på Bornholm og tillige nyvalgt sekretær i Föreningen Skånelands Framtid i Skåne.

Torsten Sletskov administrerer en såkaldt blog (= weblog = dagbog på internettet), se:
http://hoddanturist.spaces.live.com/

Her kan man læse festtalen i sin helhed under datoen 17. juli i forlængelse af omtalen af flagfesten fra Frederiksborg Amts Avis (17/7-06).

Flagfestprogrammet kan ses på samme blog under datoen 14. juli og avisomtale fra Frederikssund Avis (18/7-06) og Flensborg Avis (21/7-06) under datoen 26. juli.

De mange deltagere i flagfesten kvitterede for Torsten Sletskovs tale ved at medvirke aktivt i den efterfølgende meningsudveksling, der fokuserede på relationerne mellem Bornholm/Danmark og Skåne.

MAD OG MUSIK

Stig Colbjørn Nielsen havde inddraget sine medarbejdere ved turistinformationen i arrangementet, således at der både blev anrettet velsmagende frokost og serveret dejlig eftermiddagskaffe med hjemmebag.

Den meget dygtige unge violinist Kristina Madsen underholdt forsamlingen med danske, bornholmske, skånske og svenske folkemelodier. En fryd for øret. Hun akkompagnerede også fællessangene i forlængelse heraf.

Som repræsentanter for Föreningen Skånelands Framtid deltog Elisabeth Deber (ordförande) og Joachim Krumlinde (kassör).

Formanden for Foreningen Skånsk Fremtid, Knud J. Holdt, fortalte om foreningens virke og berørte andre skånelandsrelevante emner. Han takkede de mange fremmødte for engageret deltagelse i festen og udtrykte ønske om gensyn ved næste års skånelandske flagfest i Slangerup, den tredje søndag i juli, dvs. 15. juli 2007.

 

FLENSBORG AVIS

Flensborg Avis omtalte flagfesten for Skånelandsflaget i Slangerup. Det skete i udgaven fra 21/7-06 på bagsiden (s. 20) (bagsiden@flensborg-avis.de).

Artiklen var illustreret af et stort farvefoto, der fylder en tredjedel af bagsiden og forestiller Skåneflaget på flagstangen i Slangerup. Fotografiet er fra flagfesten i 2005 og viser Stig Colbjørn Nielsen i færd med at hale Skånelandsflaget ned.

Samme foto kan ses her:
http://www.123hjemmeside.dk/Nordsjaelland/247384

Og i bedre opløsning under datoen 26/7-06 her (kan forstørres ved klik):
http://hoddanturist.spaces.live.com/

Teksten i Flensborg Avis (21/7-06) lyder i sin helhed:

ET SKÅNSK FLAG I DANMARK
Slangerup. I søndags holdt Foreningen Skånsk Fremtid flagfest for Det Skånelandske Flag i Slangerup nær Hillerød i Nordsjælland. Det var tredje gang, det skete vest for Øresund. I 2004 forbød myndighederne foreningen at flage med Det Skånske Flag, der er et samlende symbol for det gamle Øst-Danmark, det vil sige Halland, Bleking og Skåne. I 2005 gav politiet tilladelse til flagning med Skåneflaget på fuld stang, hvis der blev flaget med Dannebrog på lige så fremtrædende plads. Dagens hovedtale holdtes af Torsten Sletskov, der er sekretær for Föreningen Skånelands Framtid i Skåne. Han fortalte, at Bornholm er den eneste del af det gamle Øst-Danmark, der stadig er under dansk styre. Indtil 1658 udgjorde Skånelandene ca. en tredjedel af Danmark. (FlA)

BORNHOLMS TIDENDE

 
Flagfesten i Slangerup blev også omtalt i Bornholms Tidende (18/7-06, s. 12), hvor Tove Laursen refererede fyldigt fra Torsten Sletskovs tale under overskriften "Bornholmsk festtale".

Hele talen findes som sagt at læse under datoen 17/7-06 på:
http://hoddanturist.spaces.live.com/

Tove Laursen indleder sin artikel i Bornholms Tidende således: "Søndag 16. juli holdt Foreningen Skånsk Fremtid flagfest for Det Skånelandske Flag i turistforeningens have i Slangerup nær Hillerød, men dagens hovedtaler var fra Bornholm, nemlig Torsten Sletskov, der er sekretær i Föreningen Skånelands Framtid i Skåne.". Og videre skriver hun, at Torsten Sletskov i sin tale gjorde "… opmærksom på, at Bornholm er den eneste tilbageværende del af Østdanmark, som stadig har rigsfællesskab med Danmark." – og han "… lagde i sin tale vægt på den positive udvikling i Skåne, mens han mente, at Bornholm stadig står på sidelinien.". Som et eksempel på den københavnsbaseret magtpolitik nævnte Torsten Sletskov Bornholms tvangsindlemmelse i hovedstadsregionen og folketingspolitikernes forvisning af natsejlende bornholmere til de yderste moler i Køge Havn. Angående Bornholms generelle forhold til de nære områder understregede Torsten Sletskov, "… at Skånelands opgave er at bygge broer mellem Danmark og Sverige …".
Bornholms Tidende bragte 4/8-06 som illustration til en artikel om danske stednavne i Skåne et stort farvefoto af Skånelandsflaget, mens det stryger til tops ved flagfesten i Slangerup 17. juli 2005.

Bornholms Tidende (4/8-06, s. 2, ledersiden) bragte i forbindelse med en artikel om danske stednavne i Skåne et stort farvefoto af Skånelandsflaget, mens dette strøg til tops i flagstangen i Slangerup ved flagfesten sidste år (17/7-05).

 

FLAGFEST I SKÅNE

 
I Skåne genoptog man i år fejringen af en samlet flagfest for Skånelandsflaget, der var blevet indstillet i 2005. Flagfesten var i år henlagt til Arløv nordøst for Malmø.

Gennem mange år har man på Skåneflagdagen udnævnt "Årets Skåning". Denne tradition blev brudt i 2005 og ikke genoptaget i 2006.

Til gengæld uddeltes Skånelandsflag til fortjenstfulde kulturelle ambassadører for Skånelandene, bl.a. til Uno Röndahl og Sixten Svensson.

Sixten Svensson fra Gønge Herred holdt foredrag om sin nye bog om snaphaneløgnen ved Foreningen Skånsk Fremtids årlige julefrokost 3. december 2005, og Uno Röndahl fra Villands Herred, æresmedlem i Foreningen Skånsk Fremtid, fik sin nye bog om herulerne fyldigt omtalt i det seneste nummer af tidsskriftet Skånsk Fremtid fra maj 2006 (nr. 49), som Kjeld B. Nilsson er redaktør for.

SKÅNEFLAGETS HISTORIE

 
Ønsker man at læse et fyldigt forsøg på at gøre rede for opkomsten af Skåneflaget eller Skånelandsflaget, henvises der til S.O. Olssons lille hæfte om sagen:
http://www.heraldik.se/artiklar/skane.html

En nordmand har opponeret mod S.O. Olssons fremstilling, og denne kritik kan ses via:
http://www.skaanskfremtid.dk/hist/flag.html

En kortere fremstilling af flaghistorien findes her:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%A5nska_flaggan

Skåneflaget anvendt (fodbold):
http://www.mt96.se/flaggor/ex1.jpg

Næste gang, Skånelandsflaget kommer i brug i Foreningen Skånsk Fremtids regi, er ved den traditionsrige årlige julefrokost (for 14. gang) i Dragør på Amager, lørdag 2. december 2006 kl. 13.30. Det sker på Restaurant Dragør Fort, og tilmelding kan finde sted allerede fra i dag.
==

Knud J. Holdt
Formand Skånsk Fremtid
Kbh, 150806

Sprogforklaring formidler gerne kontakten fx. vedrørende tilmelding eller andet. Send gerne en mail via siderne: sprogforklaring@hotmail.com eller hoddanturist@hotmail.com

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Kultur og Historie. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s