Dansk/Skånelandsk historie:

LISTER OG VILLAND

Gønge Herred deltes i Vester og Øster Gønge Herred 1637 for at gøre det
nemmere for gøngerne i det nordlige Skåne at komme til herredsting.
Se: http://sv.wikipedia.org/wiki/%C3%96stra_G%C3%B6inge_h%C3%A4rad

Øst for (Øster) Gønge Herred ligger Villands Herred, der er det østligste
herred i Skåne. Grænsen mellem de to herreder er Helge Å (det hellige
vand?). Villand betyder landet med de mange eller store søer. Ordet er en
sammentrækning af vet+land, "det våde land".

Den gamle historiske grænse mellem Skåne (Villand) og Bleking var Mørum Å
(Mörrum). Betydningen af Mørum er måske noget i retning af "bostedet ved det
sumpede mosevand" (myr). Vigtige byer i Villand var Gemsø (Jämshög) og
Fjelking (Fjälkinge). Sidstnævnte sted lå herredstinget.

I 1639 overførtes det nordøstlige sogn Gemsø fra Villands til Lister Herred.
Om Villands Herred: http://sv.wikipedia.org/wiki/Villands_h%C3%A4rad
Om stednavne i Skåne og Bleking:
http://www.skaanskfremtid.dk/sprog/stednavne.html

I 1648 blev Lister Herred inklusive Gemsø Sogn indlemmet i Bleking. Øst for
Mørum Å ligger Blekings Vester Herred, som fra 1500-årene kaldtes Bregne
Herred (Bräkne härad).
Se: http://da.wikipedia.org/wiki/Blekinge

Lister var oprindelig en ø, der nu er blevet landfast med Villand.
Herredstinget lå i Norje. På Lister findes nogle af Skandinaviens ældste
runesten med runeskrift i det ældre 24-bogstavers futhark-alfabet. Måske var
det heruler, der ristede disse runer (iflg. Uno Röndahl fra Villand i sin
bog om herulerne fra 2005).

LISTER-MÅL

Blekinge Läns Tidende, der også dækker Lister (og det østlige Villand i
Skåne), udgav et sommertillæg 20/6-06, og her bragtes en artikel v/ Anna
Lundholm (anna.lundholm@blt.se) om sproget på Lister, listermålet (BLT,
"Sommarens abc", 20/6-06, s. 5). Heraf fremgik det, at man på Lister har
dannet en sprogforening med navnet "Gruppen för listerländskans bevarande".

En af grundlæggerne er Inge Carlström, og han udtaler til avisen om
sprogforholdene på stedet: "Varje fiskeläge har sin intonation och vi som
bor här hör tydlig skillnad på till exempel noggare (Nogersundsbor) och
hellevigare (Hälleviksbor) …".

Listermålet har tydelig diftongering som skånsk. Artiklen rubricerer
listermålet som en af de "sydsvenska dialekter", mens Lister kaldes "den
blekingska halvön". Til foråret (2007) udkommer en bog om listermålet kaldet
"en svensk-listerländsk parlör".

Se også: http://sv.wikipedia.org/wiki/Listerl%C3%A4ndska
http://www.skaanskfremtid.dk/sprog/sprog.html
http://www.df.lth.se/~cml/scania/skaanemaal.html
http://www.sofi.se/servlet/GetDoc?meta_id=1037  (DAL)

PUGEVIG VED LISTER

 
Oppe i den nordvestlige ende af farvandet øst for Lister ligger byen Pugevig
(Pukavik), inderst i Pugevigbugten. Pugevig ligger ca. 3 km nord for Norje
på Lister og ca. 3 km sydvest for byen Mørum (Mörrum) ved Mørum Å og Skånes
gamle grænse til Bleking.

Man har for nylig gjort et spændende fund i Pugevig fra overgangen mellem
sen jægerstenalder (mesolitikum) og bondestenalder (neolitikum), nærmere
bestemt fra tiden ca. 4500-2500 f.Kr., hvor Pugevig har ligget ved sundet
mellem øen Lister i syd og fastlandet (Villand) i vest og nord.

I dag er ordet Pugevig navnet på en by, men oprindelig har det været navnet
på en vig, der strakte sig i nord-sydlig retning og var en del af sundet
mellem Lister og fastlandet.

Måske har Pugevig været fangstplads for jagt på sæler m.v. Blekinge Läns
Tidning skriver om det aktuelle fund i Pugevig (BLT, 23/6-06, s. 13). Der er
iværksat arkæologiske redningsudgravninger (salvage / rescue / crisis
archaeology) på stedet, og disse har afdækket mange stenredskab fra nævnte
forhistoriske periode. De tolkes arkæologisk som efterladenskaber fra et
arbejdsområde, hvor datidens "skåninger" havde en slagteplads og et værksted
til fremstilling af stenredskaber. Stedet lå tæt ved datidens strandkant.
Der er således ikke tale om en boplads.

Fundet omfatter mange økser, pilespidser og knive – alle af sten (flint?).
Ifølge avisartiklen, skrevet af Lotta Andersson (lotta.andersson@blt.se), er
det sjældent at gøre sådanne fund i denne del af Skåne/Bleking. Ansvarlig
for udgravningen er arkæologen Mikael Henriksson, der er i færd med
skriftligt at dokumentere fundet. Rapporten er planlagt til udgivelse august
2006 i forbindelse med "Arkeologins dag" (27/8-06).
Se også: http://www.blekingemuseum.se/personal/mikhen.htm  (Mikael
Henriksson)

LITORINA-HAVET

I perioden ca. 6000-3000 f.Kr. stod verdenshavet højere end i dag. Dette
skyldtes hurtig afsmeltning af iskapperne i de arktiske områder som det
endelige punktum for istiden. Østersøen kaldes på dette tidspunkt i
geologisk/arkæologisk sammenhæng for Litorinahavet, og havniveauet var op
til 20 meter højere end i dag. Kystlinjen lå derfor længere inde i landet i
forhold til nu – med mange bosætningsvenlige bugte og vige.

På Litorinahavets tid i den sene del af jægerstenalderen (palæolitikum), der
undertiden kaldes mesolitikum, og i begyndelsen af bondestenalderen
(neolitikum) var Lister en ø, adskilt af et sund fra fastlandet. Man kunne
kalde dette farvand for Listersund. Miljøet her var særdeles velegnet til
jagt og fiskeri med datidens våbenteknologi.
Se tegning af Listersund: http://atlantisinireland.com/GC/paleogeografi.html

LISTERSUND

Listersund strakte sig fra syd mod nord. Ved sydenden, men på vestsiden af
sundet, ligger nutidens Sølvesborg, måske ved en gammel boplads til
bevogtning af adgangen til Listersund fra syd (sølve = opr. syd?). Ved
nordenden af Listersund ligger Norje (norje = nord?). Pugevig var en aflang
vig i Listersund af omtrent samme form som Fodevig ved Skanør. Det er i
bunden af denne nu tørlagte vig, man har gjort de aktuelle arkæologiske
fund.

De berømte fund fra vigen ved Vedbæk på Sjælland, der i dag opbevares på
Søllerød Museum (Rudersdal Kommune), er fra omtrent samme tid som de nye
Pugevig-fund.
Søllerød Museum:
http://www.sollerod.dk/inst/subject.aspx?type=subject&id=44722
Vedbæk-fundene:
http://www.sollerod.dk/inst/subject.aspx?type=subject&id=45516

DANSKE BULHUSE

1865 udskiltes Kirkeholt (Kyrkhult) som sogn fra Gemsø (Jämshög) Sogn i
Villands Herred (fra 1639 indlemmet i Lister Herred, fra 1648 i Blekinge,
fra 1658 i Sverige). Ca. 3 km syd for Kirkeholt lå der indtil 1891 et
bulhus, opført i gammel dansk byggestil og af samme type, som man kan se det
på Frilandsmuseet nord for København.
Se: http://www.frilandsmuseet.dk/sw4645.asp

Frilandsmuseet er en afdeling af Nationalmuseet, styret af den danske stat.
Dette centrale museum med de mange boliger har talrige universitetsuddannede
medarbejdere ansat eller tilknyttet. Nogle af disse har ansvaret for at
præsentere bl.a. Frilandsmuseet på internettet. Disse på papiret
højtuddannede personer kalder landbobygninger i dansk byggestil, hentet fra
Halland og Skåne, for "svenske huse".
Se: http://www.frilandsmuseet.dk/sw4622.asp

Det drejer sig om:
* Husmandshus fra Dörröd, Skåne
* Tvillingegård fra Göinge, Skåne
* Gård fra Halland
(Ovenstående stavemåde i stednavnene er Frilandsmuseets.).

AFDANSKNING

"Danske" museumsfolk konkurrerer således for fuld kraft med svenske kolleger
om at afdanske Skånelandene: sprogligt, arkitekturhistorisk og på mange
andre områder.

Svenske museumsfolk med uddannelse fra Göternas Carolinska Universitet i
Lund eller andre tilsvarende anstalter omtaler ofte de danske bulhuse fra
Halland og Skåne som bygget i "sydgötisk" stil, selvom denne byggestil ikke
findes uden for det gamle Danmarks grænser. Bulhuse er således fraværende i
Småland, hvis man vælger at kalde dette område "sydgötisk".

Et bulhus er bygget af sammenstillede planker, og ordet "bul" betyder
simpelthen planke. Det findes også i ordet "bolværk", der er lånt ind i
fransk som "boulevard" og som oprindeligt angav et forsvarsværk omkring en
by. Sådanne steder anlagdes siden ofte brede gader, boulevarder.

Ved et besøg på Sporrakulla i Villand for ca. 10 år siden kunne man på et
skilt læse, at gården var opført i "sydgötisk" stil. Dette falske udtryk
synes dog fjernet i nyere brochurer om Sporrakulla, se:
http://www.strovomraden.se/pdf/sporrakulla_folder_web72dpi.pdf
En fin fotosamling fra Sporrakulla findes her:
http://www.pbase.com/torgny_p/gallery16

På samme måde som listermålet gøres til en "sydsvensk dialekt" bliver dansk
og skånsk byggestil gjort til "sydgötisk" af folk, uddannet ved
universiteterne i Lund, Upsala m.v. Danske museumsfolk følger underdanigt
trop og kalder gamle danske bondeboliger i Skånelandene for "svenske huse".

BULHUS FRA VILLAND

Oppe i Stokholm har man et friluftsmuseum kaldet Skansen, og her findes også
en afdeling med gamle huse fra landbrugssamfundet. Blekinge Läns Tidnings
lokalredaktion i Olofström bragte for nylig (BLT, 10/6-06, s. 16) en stor
tosiders artikel om et bulhus, der 1891 førtes til Skansen i Stokholm af
Artur Hazelius. Artiklen var skrevet af Thomas Rudvald, Stokholm.
Om A. Hazelius og Skansen: http://www.sub.su.se/national/ttorb3.htm

Bulhuset på Skansen skulle ifølge artiklen være opført i anden halvdel af
1700-årene og stod oprindeligt i "Lilla Brödhults by i Kyrkhult socken".
Hazelius’ formål med at fragte dette bondehus fra Kirkeholt til Stokholm
var, at "delar av det gamla bondesverige skulle räddas.".

Artiklens store ledsagende farvefoto af bulhuset viser en lav midterdel og
to dobbelt så høje yderdele (häbbarna) på hver side af midterdelen. Om
byggestilen skriver stokholmjournalisten: "Huset er sydgötisk".

Dette udtryk har han sikkert læst på et skilt ved det skånske/danske bulhus
på Skansen.

Der trænges således til sproglig præcision i såvel Stokholm (Skansen) som i
København (Frilandsmuseet, Nationalmuseet), og de ledende museumsfolk kunne
sikkert have godt af et grundkursus i skandinavisk historie og derved lære
lidt om forskellen mellem dansk og svensk (götisk).

Knud J. Holdt
Kbh,  290606

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Kultur og Historie. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s