På trettendedagen:

Hellig Tre Konger

Vise mænd fra Østerland

Den 6. januar er det tretten dage siden Kristi fødselsdag. Ledestjernen ledte de vise mænd.

Helligtrekongersdag er en helligdag, der stadig markeres i mange hjem. Fx. må julen ikke bæres ud før efter Helligtrekonger – eller Trettendedagsjul, som Helligtrekonger også kaldes.

Ganske vist er der mange danskere, der har "glemt" denne tradition; men i Skåneland og Sverige holdes traditionen fortsat i hævd. Der er således fuldt blus i julelysene i byens gader den 6. januar, og dagen er en helligdag, der holdes i hævd med Helligtrekongerskoncerter og hjemlig hygge. Juletræet tændes eksempelvis for sidste gang.

I de danske hjem, som stadig husker traditionen, tænder man tre helligtrekongerslys og glemmer heller ikke denne helligtrekongersalme:

Dejlig er den himmel blå

Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig,
os fra jorden op til sig.

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol,
som en lille stjernesol.

Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord,
skulle fødes på vor jord.

Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund,
som var født i samme stund.

De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød,
vugged barnet i sit skød.

Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist,
kommer vi til Jesus Krist.

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod,
til at lyse for vor fod.

Tekst: Ni­ko­lai F. S. Grundt­vig, 1810.
Tone: “Celestia,” Ja­cob G. Mei­dell, cir­ca 1840 (MI­DI, par­ti­tur).

http://www.cyberhymnal.org/non/da/dejlighb.htm

De Hellig Tre Konger, som medbragte guld, røgelse og myrraskær, var vise mænd i stjerner, hed Balthazar, Caspar og Melchior.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Året, Livet og Traditionerne. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s