Hvorfor holder vi påske?

Masser af påsketraditioner, men…

TV2/Bornholm har spurgt ungdommen

– og ingen kunne svare præcist

Et er stensikkert: Vi holder påske hvert år!
Men hvorfor vi egentlig gør det, kniber for rigtigt mange at svare på.
Mange søde traditioner bliver selvfølgelig nævnt i forbindelse med påsken, om påskeharen, der lægger påskeæg, som børnene skal lede efter – og nogle børn tvinger sig selv til at spise de blødkogte æg, de selv så pænt har malet og dekoreret.
Endelig er påsken forbundet med nogle fridage, børnene og de unge slipper for deres skoleræs, de voksne fejrer den på forskellig vis.
Men alt for få tænker egentlig over, hvorfor vi i grunden holder påske.

Jul, påske og pinse

Påsken er den anden af årets kristne markeringer, vi fejrer. Mens julen drejer sig om Jesu fødsel, drejer påsken sig om Jesu lidelse, død og opstandelse, hvor pinsen drejer sig om Jesu himmelfart, helligånden og det evige liv.
Måske (forhåbentlig) var det af beskedenhed eller måske usikkerhed, at de unge mennesker, som TV2/Bornholm spurgte på gaden, svarede så tøvende.
Uvist af hvilken grund finder nogle det flovt at bekende sig offentligt til den kristne tro – og det gælder såmænd også mange voksne. Også selv om de er både døbt og konfirmeret.

Nadver, lidelse, død og opstandelse

Ingen af de unge kunne imidlertid svare på, at Jesus skærtorsdag indstiftede nadveren og delte sit legeme og blod med sine disciple, at Jesus langfredag blev fanget, korsfæstet og led en smertefuld død for os.
At Jesus blev begravet, og da kvinderne kom til graven påskemorgen, så de, at stenen var væltet, og Jesus var borte, opstanden fra de døde, og at Jesus anden påskedag viste sig for sine disciple.
40 dage efter påske opfarer Jesus til himmels, derfor er Kristi Himmelfartsdag altid en torsdag – nøjagtigt 40 dage efter opstandelsen. Og i ugen derefter fejrer vi derfor pinse.

Undren

Det må siges, at det undrer, at der i et land, hvor størsteparten bekender sig mere eller mindre til den kristne tro, ikke er flere, der er klar over budskabet, og at det åbenbart i så ringe grad bringes videre af forældrene, som ved dåben af deres børn har lovet at drage omsorg for, at disse oplæres i den kristne tro, og forældrene ikke tager dette mere alvorligt – ligesom skolen åbenbart heller ikke lader kristendommen være et element i undervisningen.
Både kendskab til kristendom og historie halter i den grad i de danske skoler. Det viser ungdommen desværre alt for ofte med al tydelighed. Og rent faktisk er der ikke noget, der er vigtigere end at have kendskab til sin egen baggrund og historie for at opbygge sit eget livsgrundlag.

1968

I årene efter ungdomsoprøret i 1968 blev traditionerne lige meget, og der blev ladet hånt om disse. Efterhånden forsvandt morgensangen og fadervor fra skolerne. Historieundervisning afskaffedes mere eller mindre. Sang kom til at hedde musik – og det var lige meget med den rige danske sangskat.
Tja – vi kan jo alle se, hvad det har ført til, hvad enten vi vil indrømme det eller ej.
Kun få julesalmer har overlevet, og midsommervisen skal synges på "shubiduask"!

Når det gælder!

Alligevel lever kristendommen dybt i langt de fleste, når det endelig gælder. Det kan være i nær-døden-oplevelser, alvorlig sygdom eller kriser.
Af egen erfaring har kristendommen været en hjælp til overlevelse af meget alvorlige livstruende kriser, en hjælp til at forholde sig til døden ligeså naturligt som til fødslen – og ikke mindst til sorgbearbejdelse, i forholdet til næsten og til mange dagligdagssituationer, som kan være vanskelige at tackle.
Vi må heller ikke glemme, at netop kristendommen lå bag åbningen til Østeuropa i et kommunistisk domineret regime, hvor kirken og troen i det skjulte var med til at holde gejsten oppe til overlevelse og at kunne klare dagligdagen i et gennemkontrolleret og overvåget samfund.
Det startede ved et skibsværft i Danzig (Gdansk i Polen) så nær ved os. Både værftsarbejdere og kirken stod sammen.

Hvad nu?

Lykkeligvis er Europa blevet genforenet; men det er spørgsmålet, om vi bevæger os imod den rette udvikling af vort samfund.
Hvad overvågning og kontrol angår, er vi efterhånden nået så langt, at det daværende, så inderligt forhadte, østtyske STASI i DDR ville blegne af misundelse over vore evner i den retning i dag – kun knap 18 år efter murens fald i 1989!
Måske skulle de unge og forældrene med deres børn bruge påskehøjtiden til at gå i kirke og høre det kristne budskab?
De fleste kirker har netop åbent i påsken, og tiderne er annonceret i både den lokale avis, kirkebladet og som regel tillige ved opslag ved kirken.
Såmænd skal der nok blive tid til påskeæg, restaurationsbesøg og andre verdslige munterheder i påsken.
Samtidig kan en tur til kirken kombineres med en gåtur i den skønne forårsnatur, som i år er smukkere end nogensinde – og på Bornholm cirka en måned tidligere på den end normalt ved denne årstid.
 
God påske!
 
Torsten Sletskov
Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Året, Livet og Traditionerne. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s