Jul og nytår:

Den verdslige jul bæres ud juleaften

– og nytåret knaldes ind!

Knap nok kan julegaverne blive pakket ud, før nytåret skal knaldes ind. – Måske ædes der overdådigt et par dage, så knapperne springer, og folk bliver syge af forspisninger, før nytårsløjerne melder sig, og det samme gentager sig.

I en fortravlet tid tænker færre over julens budskab, og mange fjerner selv julepynten – endda juletræet – i juledagene, så der er klar til næste orgie nytårsaften. De færreste tænker på at gå til julebal i januar, som for bare 1-2 generationer siden har været meget almindeligt i dagene op til Hellig Tre Konger.

I Skåne bæres julen fortsat aldrig ud før Hellig Tre Konger, Trettendedagen (for Kristi fødsel), mens kun få danskere stadig holder denne tradition i hævd, efter den danske afskaffelse af denne dag som helligdag. Den er stadig hellig i Sverige, og måske derfor holdes traditionerne derfor netop i hævd her.

Ganske vist står det måske knap så grelt til på Bornholm som i resten af Danmark, for bornholmerne har heldigvis sværere ved at smide gode traditioner over bord end resten af de fortravlede danskere. – Alligevel er stres et problem på Bornholm.

Tidligere sognepræst fra Åkirke, Inge Lorentzen, som nu er bosiddende i Rønne, skriver blandt andet netop om denne fortravlede jul i et tankevækkende budskab, som har været bragt i Bornholms Tidende forleden (28. december 2007), til bornholmerne og avisens læsere, hvor Inge Lorentzen samtidig gør sig nogle tanker om året, der gik, og det, der kommer:

  Af Inge Lorentzen, tidl. sognepræst, formand for Ældrerådet

Vi trænger til lys i den mørke tid. Vi gamle synes jo nok, at julepynten hænges lige vel tidligt op. – I kirken stod der juletræer fra midten af december. – Men vi må lære at vænne os til, at fejringen af julen er flyttet frem.

Vi må være glade for, at vi har haft jul nu i små to måneder, og ikke begræde, at vi og vore børn ikke mere kommer til juletræ og julefester i januar, som vi gjorde i min barndom.
Selv om vi synger: Julen varer lige til påske! – så fjernes juletræerne og det meste andet pynt allerede i dag. Ellers frygter man desværre med rette, at det vil blive smadret af fjollede, berusede nytårsfejrende. Det er ret ærgerligt og flovt.
Men lyset i træerne plejer vi da heldigvis at få lov til at beholde, indtil solen er vendt så meget tilbage, så vi ikke behøver den opmuntring længere.

Det er trættende, at talen om julens egentlige indhold i vore medier er afløst af klagerne over, at julen er blevet for kommerciel, at den kun drejer sig om at få brugt en masse penge. Det er da et luksusproblem.

Men tænk, at de fleste har råd til at købe så flotte gaver. Mange af os (desværre ikke alle!) kunne såmænd godt finde os i at betale en enkelt procent eller bare en halv mere i skat, så vi ikke som nu skulle skamme os over den måde, vi behandler vore gamle på, ja, i grunden også vore skoleelever – men det sidste er jo ikke så meget mit område mere.

For at vende tilbage til julen, så har jeg vel nok savnet spor af dansk jul i vore medier.
Jeg har direkte længtes efter at høre vore danske salmer, sunget af børnekor eller andre kor i de oprindelige rytmer.
På radio- og tv-programmerne og i vejrudsigterne kaldes helligdage ikke altid ved deres navn: Juleaften, 1. juledag, 2. juledag, påskedag. Nej, de hedder som til hverdag mandag, tirsdag etc. Selv Kristeligt Dagblad benytter benævnelserne tirsdag, den 25. december, men det hedder da 1. juledag! Der bør kunne ses forskel på hverdag og fest!
Det er, som om man er for blufærdig, også i radio og tv til at kalde dagene, det de er. Og at synge salmerne som de oprindelig er skrevet, det mener man altså også bare er for meget. Det kan kun gå på engelsk! Og rytmiseret!
I grunden er vore medier bagud for vores tid. Herværende avis tør kun i nogen grad vise, at der slet ikke mere er den berøringsangst over for det kirkelige, som ellers har præget de fleste siden ungdomsoprøret i slutningen af tresserne.

Angsten for indoktrinering er afløst af længslen efter at få at vide, hvor vi egentlig har vore højt besungne værdier fra. Endda mange af vore indvandrerforældre ønsker, at deres børn skal kende dansk kultur. Derfor er nogle af dem med, når skolerne tager deres elever hen i kirken til juleafslutning.
Der foranstaltes også salmesangskomsammen for skoler i kirkerne. Så har lærerne lært elever fra flere skoler de samme salmer. Og ungerne elsker at synge dem sammen. Også mødrene kommer i stort tal med deres spædbørn til babysalmesang. Og i julemåneden inviterede man til adskillige velbesøgte koncerter og gudstjenester i øens kirker. I Sct. Nicolai var alle fem (!) tjenester juleaften med fulde huse!

Vi har så mange fremmede boende hos os, folk med en anden religion. De skal være velkomne. Men vi må besinde os på, hvad vi i grunden selv bygger på i vort land. Det skal vise sig, hvornår vore medier bliver klar over, hvor forældede deres holdning er.

På samme måde som vore biskopper lige før jul endelig omsider fandt ud af at aftale, at højtideligheder med indvielse af præster ikke mere må bruges til demonstration imod kvinder ved, at man ikke ville give dem hånden! Tænk, at det har taget 60 år at komme så langt! Det var i 1947, vi fik loven om kvinders ret til at søge embede i Folkekirken. Nu mangler vi bare at få tilbagetaget en bekendtgørelse af 1978 om, at ligestillingsloven ikke gælder for kirkesamfund, end ikke for Folkekirken! Ja, du læser rigtigt! Sådan en bekendtgørelse findes og gælder den dag i dag!

Det mest spændende, der venter os på Bornholm, er vel nok løsningen af vore færgeproblemer. Mange tager nu fly i stedet. Men flybilletterne, selv de billige, er da dyrere og flyene lige så forurenende som katamaranerne.

Jeg har for resten hørt, at Sveriges nye miljøregler nok vil forhindre både af typen som »Villum« i at lægge til i en svensk havn. De lugter jo og forurener slemt. – En af vore politikere sagde ellers til et møde, at vi bare kunne købe et andet lands CO2-kvote. – Det er det mest umoralske, jeg længe har hørt, endda sagt af en ledende person på en fremtidig grøn ø!
Det er også uhyggeligt, at man prioriterer de kun fem kvarters sejlads så urimelig højt, frem for ønsket om mindre forurenende og mindre vippende både, der vil kunne klare al slags vejr – ikke alene blæsevejr, men også sne og is. Om de end skulle sejle et kvarter længere!

Vort land og især vores ø har et uhyggeligt stort forbrug af nervemedicin, og vi har mange, der må lade sig tidligt pensionere på grund af stress, fordi alt skal gå så hurtigt. Hvorfor skal det dog det?

Lad os gøre Bornholm til en grøn ø. Men ikke kun det: Bornholm bør også være en ø, hvor selv rejsen hertil går stille og roligt. Lad os bo på en ø, fri for jag og stress!

Godt nytår!

Godt nytår 2008!

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Året, Livet og Traditionerne. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s