Godmorgen, lille land:

Godmorgen, klippeø

Melodi: Carsten Johs. Mørch
Tekst: Niels Brunse

Godmorgen, lille land!
Et land med sol, et land med dis,
med kyst af sten og sand,
som havets bølge slikker,
med bakker skabt af is,
koldt eller venligt skiftevis.

Godmorgen, ø ved ø!
nu ser vi Danmarks buetegn
med blink af hav og sø,
de slanke, lyse broer.
I sol, i blæst, i regn
bærer de os fra egn til egn.

Godmorgen, hver og en,
som sidder ved et morgenbord
fra Skagens hvide gren
til Gedsers lange odde,
på vores prik mod nord
her på den kuglerunde jord.

Godmorgen, stå nu op!
Stå ud af drøm og tankespind
og stræk din tunge krop,
for ingen er alene;
når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind.

Supplerende "bornholmske vers"
digtet af kursister på Borholms Højskole,
kurrsushold 13 (13.-26. sept. 2007):

Godmorgen, klippeø!
Du sejler i din egen sø.
Tit glemt på Danmarks kort
men stolt du viser vejen
mod svenske, tyske åg.
Kæmped’ du og beholdt dit sprog.

Godmorgen, solskinsø!
Fra barske nord ved Hammervand
til blanke Østersø
ved blide Dueodde,
til skov og klipperand.
Dejlige ø i Danmarks land!

Godmorgen, Øster ø!
med klippeskær i morgendragt
med glimt fra Christiansø
i morgensolens stråler.
Og sprogets bløde sang
er som et ekkos svage klang.

Godmorgen på vort skær
med Ekkodal og ekkorøst.
Hvor dagen først er nær.
En navlestreng af færger
på havet graciøst
skaber en bro fra vest til øst.

Godmorgen, skønne ø
med klipper, skær og mangen sø.
En perle længst mod øst,
der hæver sig mod skyen,
med folk med kraft og vid
ligger du der til evig tid.

Melodi kan afspilles her: http://www.hojskolesangbogen.dk/media/xspf/lydklip/30.mp3


Bornholms Højskole
 


Lillian Hjorth-Westh i forbindelse med diplomoverrækkelsen,
Danmarks Hyggeligste Højskole.
Lillian Hjorth-Westh er medforstander og lærer på
Bornholms Højskole sammen med ægtefællen,
højskoleforstander Axel Lasthein-Madsen.
Sangen, Godmorgen, lille land!, med de supplerende vers,
Godmorgen, klippeø!, blev blandt andet sunget på selve
dagen for Lillians 25-års jubilæum på Bornholms Højskole,
den 3. januar 2008.
Der afholdes officiel reception i den anledning på højskolen,
lørdag, den 12. januar 2008, kl. 14.00.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Ord og Vers. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s