Et par verbale brølere:

Synes – syntes – behøver – behøves

Desværre tager alt for mange fejl i brugen disse ord og disses bøjninger. – Jeg synes, det er en skam, for det behøver ikke at være så svært. Når betydningen analyseres, ses forskellen tydeligt.

At synes bruges i betydningen et sted imellem at mene, foretrække eller bryde sig om – og udsagnsordet bøjes altid således:

at synes – jeg synes – jeg syntes – jeg har syntes – jeg havde syntes

i henholdsvis navnemåde, nutid, før nutid og før datid.

Her er nogle eksempler:

Det har du lov til at synes.
De synes, at det er en dårlig idé. (I betydningen: Det vil de ikke bryde sig om.)
De syntes, det var en dårlig idé. (I betydningen: Det brød de sig ikke om – dengang (måske har de ændret mening?).)
Jeg har syntes, det har været en dårlig idé, men det synes jeg ikke længere.
Det havde du ikke syntes om, hvis du havde været til stede.

At behøve og at behøves har to vidt forskellige betydninger – og udsagnsordenes former bøjes således:

at behøve – jeg behøver – jeg behøvede – jeg har behøvet – jeg havde behøvet
at behøves – jeg behøves – jeg behøvedes – jeg har behøvedes – jeg havde behøvedes

i henholdsvis navnemåde, nutid, før nutid og før datid.
(I stedet for jeg, kan naturligvis indsættes du, han, hun, den, det, vi, I, de eller De).

Nogle eksempler:

Jeg mener at behøve solide sko til den vandring. (Men: Solide sko behøves til den vandring.)
Det er ikke sjovt ikke at behøves.
Behøver du at provokere på den måde? (I betydningen: Er det nødvendigt?)
Du behøves ikke i den sammenhæng. (I betydningen: Der er ikke brug for dig.)
Det behøver du ikke at gøre. – Det behøves ikke, at du gør det. (Eller: At du gør det, behøves ikke.)
Jeg behøvede såmænd ikke at være der.
Jeg behøvedes ikke, de kunne sagtens klare sig uden mig.
Har de nu også behøvet at gå den lange vej?
Det har ikke behøvedes, de har klaret sig uden.
Hun havde sikkert behøvet hjælp, hvis jeg ikke lige havde været der.
Det havde nok behøvedes, hvis vejret havde været anderledes.

Sådan set er det vel ret enkelt; men alt for mange laver netop fejl i bøjningen af disse ord, forveksler dem eller behersker slet ikke brugen af dem. – Desværre ses disse fejl begået af selv dansklærere og blandt veluddannede, som burde vide bedre.
Lige præcis fejl i disse ord virker temmeligt afslørende – og bliver af mange stadig brugt som målestok for den enkeltes sproglige færdigheder.

Så det er en god idé lige at lægge sig ovenstående på sinde – computerens stavekontrol finder næppe fejlene, når ordene bruges forkert. 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Sproget. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s