Jul og nytår:

Den verdslige jul bæres ud juleaften

– og nytåret knaldes ind!

Knap nok kan julegaverne blive pakket ud, før nytåret skal knaldes ind. – Måske ædes der overdådigt et par dage, så knapperne springer, og folk bliver syge af forspisninger, før nytårsløjerne melder sig, og det samme gentager sig.

I en fortravlet tid tænker færre over julens budskab, og mange fjerner selv julepynten – endda juletræet – i juledagene, så der er klar til næste orgie nytårsaften. De færreste tænker på at gå til julebal i januar, som for bare 1-2 generationer siden har været meget almindeligt i dagene op til Hellig Tre Konger.

I Skåne bæres julen fortsat aldrig ud før Hellig Tre Konger, Trettendedagen (for Kristi fødsel), mens kun få danskere stadig holder denne tradition i hævd, efter den danske afskaffelse af denne dag som helligdag. Den er stadig hellig i Sverige, og måske derfor holdes traditionerne derfor netop i hævd her.

Ganske vist står det måske knap så grelt til på Bornholm som i resten af Danmark, for bornholmerne har heldigvis sværere ved at smide gode traditioner over bord end resten af de fortravlede danskere. – Alligevel er stres et problem på Bornholm.

Tidligere sognepræst fra Åkirke, Inge Lorentzen, som nu er bosiddende i Rønne, skriver blandt andet netop om denne fortravlede jul i et tankevækkende budskab, som har været bragt i Bornholms Tidende forleden (28. december 2007), til bornholmerne og avisens læsere, hvor Inge Lorentzen samtidig gør sig nogle tanker om året, der gik, og det, der kommer:

  Af Inge Lorentzen, tidl. sognepræst, formand for Ældrerådet

Vi trænger til lys i den mørke tid. Vi gamle synes jo nok, at julepynten hænges lige vel tidligt op. – I kirken stod der juletræer fra midten af december. – Men vi må lære at vænne os til, at fejringen af julen er flyttet frem.

Vi må være glade for, at vi har haft jul nu i små to måneder, og ikke begræde, at vi og vore børn ikke mere kommer til juletræ og julefester i januar, som vi gjorde i min barndom.
Selv om vi synger: Julen varer lige til påske! – så fjernes juletræerne og det meste andet pynt allerede i dag. Ellers frygter man desværre med rette, at det vil blive smadret af fjollede, berusede nytårsfejrende. Det er ret ærgerligt og flovt.
Men lyset i træerne plejer vi da heldigvis at få lov til at beholde, indtil solen er vendt så meget tilbage, så vi ikke behøver den opmuntring længere.

Det er trættende, at talen om julens egentlige indhold i vore medier er afløst af klagerne over, at julen er blevet for kommerciel, at den kun drejer sig om at få brugt en masse penge. Det er da et luksusproblem.

Men tænk, at de fleste har råd til at købe så flotte gaver. Mange af os (desværre ikke alle!) kunne såmænd godt finde os i at betale en enkelt procent eller bare en halv mere i skat, så vi ikke som nu skulle skamme os over den måde, vi behandler vore gamle på, ja, i grunden også vore skoleelever – men det sidste er jo ikke så meget mit område mere.

For at vende tilbage til julen, så har jeg vel nok savnet spor af dansk jul i vore medier.
Jeg har direkte længtes efter at høre vore danske salmer, sunget af børnekor eller andre kor i de oprindelige rytmer.
På radio- og tv-programmerne og i vejrudsigterne kaldes helligdage ikke altid ved deres navn: Juleaften, 1. juledag, 2. juledag, påskedag. Nej, de hedder som til hverdag mandag, tirsdag etc. Selv Kristeligt Dagblad benytter benævnelserne tirsdag, den 25. december, men det hedder da 1. juledag! Der bør kunne ses forskel på hverdag og fest!
Det er, som om man er for blufærdig, også i radio og tv til at kalde dagene, det de er. Og at synge salmerne som de oprindelig er skrevet, det mener man altså også bare er for meget. Det kan kun gå på engelsk! Og rytmiseret!
I grunden er vore medier bagud for vores tid. Herværende avis tør kun i nogen grad vise, at der slet ikke mere er den berøringsangst over for det kirkelige, som ellers har præget de fleste siden ungdomsoprøret i slutningen af tresserne.

Angsten for indoktrinering er afløst af længslen efter at få at vide, hvor vi egentlig har vore højt besungne værdier fra. Endda mange af vore indvandrerforældre ønsker, at deres børn skal kende dansk kultur. Derfor er nogle af dem med, når skolerne tager deres elever hen i kirken til juleafslutning.
Der foranstaltes også salmesangskomsammen for skoler i kirkerne. Så har lærerne lært elever fra flere skoler de samme salmer. Og ungerne elsker at synge dem sammen. Også mødrene kommer i stort tal med deres spædbørn til babysalmesang. Og i julemåneden inviterede man til adskillige velbesøgte koncerter og gudstjenester i øens kirker. I Sct. Nicolai var alle fem (!) tjenester juleaften med fulde huse!

Vi har så mange fremmede boende hos os, folk med en anden religion. De skal være velkomne. Men vi må besinde os på, hvad vi i grunden selv bygger på i vort land. Det skal vise sig, hvornår vore medier bliver klar over, hvor forældede deres holdning er.

På samme måde som vore biskopper lige før jul endelig omsider fandt ud af at aftale, at højtideligheder med indvielse af præster ikke mere må bruges til demonstration imod kvinder ved, at man ikke ville give dem hånden! Tænk, at det har taget 60 år at komme så langt! Det var i 1947, vi fik loven om kvinders ret til at søge embede i Folkekirken. Nu mangler vi bare at få tilbagetaget en bekendtgørelse af 1978 om, at ligestillingsloven ikke gælder for kirkesamfund, end ikke for Folkekirken! Ja, du læser rigtigt! Sådan en bekendtgørelse findes og gælder den dag i dag!

Det mest spændende, der venter os på Bornholm, er vel nok løsningen af vore færgeproblemer. Mange tager nu fly i stedet. Men flybilletterne, selv de billige, er da dyrere og flyene lige så forurenende som katamaranerne.

Jeg har for resten hørt, at Sveriges nye miljøregler nok vil forhindre både af typen som »Villum« i at lægge til i en svensk havn. De lugter jo og forurener slemt. – En af vore politikere sagde ellers til et møde, at vi bare kunne købe et andet lands CO2-kvote. – Det er det mest umoralske, jeg længe har hørt, endda sagt af en ledende person på en fremtidig grøn ø!
Det er også uhyggeligt, at man prioriterer de kun fem kvarters sejlads så urimelig højt, frem for ønsket om mindre forurenende og mindre vippende både, der vil kunne klare al slags vejr – ikke alene blæsevejr, men også sne og is. Om de end skulle sejle et kvarter længere!

Vort land og især vores ø har et uhyggeligt stort forbrug af nervemedicin, og vi har mange, der må lade sig tidligt pensionere på grund af stress, fordi alt skal gå så hurtigt. Hvorfor skal det dog det?

Lad os gøre Bornholm til en grøn ø. Men ikke kun det: Bornholm bør også være en ø, hvor selv rejsen hertil går stille og roligt. Lad os bo på en ø, fri for jag og stress!

Godt nytår!

Godt nytår 2008!

Udgivet i Året, Livet og Traditionerne | Skriv en kommentar

Solen og Lunds Domkirke:

Ærkebiskop Asser indviede alter og kryptkirke den 30. juni 1123

 
 Af redaktør Jan Eskildsen, Sandvig

I 1946 holdt svenskeren Hans Erlandsson en forelæsning for medlemmer af Samfundet för Astronomisk Historieforskning i Lunds observatorium, hvor han beskæftigede sig med Lunds domkirkes geografiske orientering.

De fleste kirker ligger placeret på en øst-vest linje med tårnet mod vest og koret med alteret mod øst, men det gælder ikke Lunds Domkirke. Den var under opførelse, eller dens forgænger var, da Knud IV den Hellige i et gavebrev i 1085 gav kirken en del jord, hvilket skete med disse ord:
»Vi ønsker, det skal være vitterligt for alle kristne, hvorledes jeg Knud den fjerde, kong Magnus’ søn, efter at have overtaget riget som arv fra min fader, har doneret St. Laurentii Kirke, som ligger i Lund – endskønt den endnu ikke er fuldført – for at den til evig tid kan være en brud for det lam, som bærer verdens synd.« og så videre.
Ærkebiskop Asser indviede alter og kryptkirken den 30. juni 1123; og han indviede den 22. juni 1126 alteret til venstre i kryptkirken, og den 11. januar 1131 indviede han det højre alter i kryptkirken. Endelig indviede ærkebiskop Eskil i 1145 Lunds Domkirke i sin helhed.

Astronomisk fundering?

Erlandsson indledte med at fortælle om astronomen Sir J. Norman Lockyers arbejde – og dennes opfattelse af, at alle store templer i Egypten er funderet på astronomisk basis.
J. Norman Lockyer havde den opfattelse, at fastlæggelsen af templets retning var en meget vigtig opgave, og at templerne blev bygget, så deres længdelinje vendte mod solopgangen eller solnedgangen. De kunne også vende mod det punkt, hvor en stjerne »steg op« eller »gik ned«.
Længe før Erlandssons forelæsning og Lockyers bøger havde Heinrich Brugsch vist, at mange detaljer i Denderah templet i Egypten reproducerede astronomiske figurer, ligesom han redegjorde for hieroglyffernes beskrivelse af planeterne og stjernetegnene.
Parthenon i Athen blev ikke placeret præcis øst-vest men i retningen 16 grader nord-øst, mens Pallas Athenes øjne var rettet mod Pleiaderne, og hvor midsommersolen steg op. Det største kristne tempel, Skt. Peters Kirken i Rom, åbner sine fem porte mod øst, mens kor og apsis vender mod vest, hvilket er i modsætning til flertallet af kristne kirker.

Værnehelgener

I den tidlige kristendom havde kirker altid en værnehelgen, den mest almindelige var Skt. Maria, men de blev også indviet til Skt. Peter, Skt. Johannes eller en af de andre helgener. Skt. Laurentius var som nævnt valgt som værnehelgen for Lunds Domkirke, og i de senere århundreder blev hans navn vigtigere end Skt. Maria. Han er værnehelgen for mange kirker. Hvorfor vender jeg tilbage til i et kommende Synspunkt.
Før den hellige jomfru Maria fik sin ophøjede status, og før de nordiske guder gjorde deres indtog, var der tradition for tilbedelse af den guddommelige moder Isis.
Sammen med guden Osiris havde hun barnet Horus, identificeret ved faraoen, der også var søn af solguden Ra og legemliggjorde solens livgivende kraft. Isis er ofte afbildet sammen med Horus.
Tilsvarende er Maria ofte afbildet sammen med Jesusbarnet på lignende måde, eventuelt omgivet af apostlene eller andre vigtige personer. Den parisiske Notre Dame (vor frue) kirke skulle ifølge flere kilder være opført på et sted, hvor der i romansk tid lå et tempel for Isis. På dens nordportal er Maria også gengivet, dog ikke omgivet af hellige personer, men af stjernetegn.

Lund Domkirkes placering og solen

 
Når vi ser på Lund Domkirkes indvielsesritual fra den 1. september 1145 er Maria det første navn, vi skal interessere os for, og så melder spørgsmålet sig: Hvad betyder orienteringen af Lunds Domkirke?
Erlandsson forestillede sig, at en kreds af personer på en klar aften i august i et år mellem 1080 og 1085 havde forsamlet sig om biskop Ricval på den jord, som Knud IV den Hellige havde doneret til kirkens grundlæggelse.
Rikval (Ricval er Erlandssons stavemåde) blev udnævnt til biskop i Lund af Svend Estridsen i 1072, og den samme konge stod sandsynligvis bag opførelsen af den første kirke på stedet.
På det tidspunkt, da den røde sol rørte horisonten ved solnedgang, blev et kors placeret på det sted, hvor det fremtidige alter skulle rejses. På linje med det første kors og solen, placerede de et andet kors, hvorved de fastlagde kirkens hovedretning. Den første kirke med længdeaksen 17 grader 40′ mod nord-vest var ikke den endelige, som det også fremgik af Necrologium Lundense, påpegede Erlandsson.
Solen har ifølge fil.kand. Lone Mogensen fra Lund kunnet lyse ind ad østvinduet i kryptens længderetning øst-vest – lige efter, at solen er stået op, hvilket ikke kan ses i dag, da der er kommet nogle høje i huse i vejen.
Datoen, hvor dette sker (plus-minus to-tre dage), passer dog ikke med nogen helgener eller helligdage. Derimod passer det, når solen går ned i vest. Hele kryptens længdeakse øst-vest har peget på den nedgående sol den 22. august omkring år 1100.
Erlandsson nåede sammen med en bekendt frem til, at den oprindelige St. Knuds Kirke lå, så den pegede mod solnedgang på datoen den 22. august 1085 (17 grader 54′) og netop den dag er nævnt i Necrologium Lundense som en festdag for jomfru Maria.
Man kunne forestille sig en aften ved ottetiden (sommertid), hvor himlen er absolut knaldblå, mente han. Krypten var mere eller mindre færdig. Forhallen mellem tårnene var også færdige. Det midterste af kirken var endnu slet ikke klart, der var ikke engang noget tag.
Foran vestindgangen er der ingen huse, og solen kunne lyse direkte ind i den nye forhal, hvor Jætten Finn står sammen med sin kone som Jakin og Boas ved hver sin tre meter høje søjle og vogter indgangen til det hellige.
Erlandsson fortalte også om den hellige Skt. Hans Kilde nord for kirken, en kilde som arkitekt Donatus ledte ind i kirkens krypt, der blev indviet til Skt. Hans.
Erlandsson var ikke i tvivl om, at kirken var placeret således, at den pegede mod et bestemt sted i horisonten, og at kirkens placering i øvrigt kunne ses i sammenhæng med to solbjerge i Lund.
I slutningen af 1800-tallet gennemførtes en omfattende renovering af kirken, og vestfacaden blev planlagt af Hugo Zettervall. I midten af april når solen bevæger sig nordpå, og i slutningen af august, når solen bevæger sig mod jævndøgn, kan der i en uges tid ses »en vidunderlig effekt« i apsishvælvet, fortalte Erlandsson.
Om aftenen ved 19-tiden går solens stråler gennem de tre midtervinduer i kirkens vestvendte facade og langs med længdeaksen mod Joakim Skovgårds mosaik med Kristus-figuren. Her giver de sidste stråler en dyb rosa kulør af sjælden skønhed på Herrens knæ.

Østerlars og Vesterlars

 
I Danmark var der også et livligt kirkebyggeri i middelalderen. Baggrunden for de mange landsbykirker er af Brian Patrick McGuire forklaret med, at Det fjerde Laterankoncil, der var et stormøde for hele Vestkirken i Rom (i 1215), besluttede, at alle kristne skulle til alters en gang om året – efter først at have skriftet deres synder.
Gudstjenesten og sakramenterne skulle med andre ord være tilgængelige for så mange mennesker som muligt: »Gennemførelsen af denne beslutning krævede, at der blev opført sognekirker inden for rækkevidde af alle de døbte. Resultatet kan den dag i dag ses i Danmark, hvor næsten alle vore landsbykirker er efterkommere af de stenbygninger, der blev rejst i højmiddelalderen«.
Således også på Bornholm, hvor der findes både Østermarie og Vestermarie kirker, mens der kun er en Østerlars, ikke en Vesterlars. Dog er det ingen nyhed, at Vesterlars af nogle er anset for at være Lunds Domkirke, som var anlagt og indviet nogle få år før Østerlars.
I bogen Bornholms Gamle Kirker (af Ann Vibeke Knudsen) kan man læse, at Østerlars kirker menes opført cirka 1150-60, herunder Østerlars. Som det fremgår af foranstående, har dette i så fald været ganske få år efter indvielsen af Lunds Domkirke. Også her spiller solen en rolle, idet dens første stråler ved midsommer også gennem et glughul på Østerlars Kirke.
Dette giver anledning til at nærlæse Knud den Helliges gavebrev af 1085. Heri står »Den hellige Pauls anmindelse og indvielsen af alteret og krypten i Skt. Laurentii Kirke i Lund, der skete ved den ærværdige Asser, samme hellige Lundekirkes og alle Daners første ærkebiskop, år 1123 efter Herrens menneskevorden, i den I. indiktion og i herr Assers 34. bispeår til ære for den hellige Johannes Døberen og for alle patriarker og profeter, idet hellige relikvier blev nedlagt.«.
»Til ære for den hellige Johannes Døberen«. Solen skinner på kildebrønden i Lunds Domkirke ved Skt. Hans til ære for ham. Ved samme tid skinner den ind ad et glughul i Østerlars Kirke, og det er vel tænkeligt, at dette også skal være Johannes Døberen til minde og ære.

         

Artiklen har været offentliggjort i Bornholms Tidende onsdag 19. december 2007.

Udgivet i Kultur og Historie | Skriv en kommentar

En tidlig vinter:

Foråret så sagte kommer

Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smeltes ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit søblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted der i fjor.

På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler,
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer.

Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

Hvad er dog det der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
der smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte:”Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden”, da jeg sad
i vintrens grumme done. (fælde)
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad.

For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den lar mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din Skaber stor!”

Kaj Munk. Sidste digte. Samlerens forlag, 1945

Gengivet her til minde og erindring om Mette Munch
4. marts 1950 – 27. november 2007

Udgivet i Ord og Vers | Skriv en kommentar

Septembervers:

Septemberhimmel og en lod af din jord 

Septembers himmel er så blå

Tekst: Alex Garff, 1949
Melodi: Otto Mortensen, 1949

Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fo’r,
med sol på sine vinger.

Der er en søndagsstille ro
imellem træ’r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.

Hver stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.

De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

 
Lyt til stemningen her:
 
 

Du gav mig, o Herre, en lod af din jord

Melodi: Knud Jeppesen 1951
Tekst: Carl Reinhold Sundell 1934
Oversættelse: Karl Laurids Aastrup 1945
 
Du gav mig, o Herre, en lod af din jord,
som jeg nu min egen må kalde.
Du gav mig et dagværk og brød til mit bord.
Her lever jeg trygt på dit mægtige ord,
der taler til mig som til alle.
Her bygtes mit bo,
her nyder jeg ro
og kan dig med glæde påkalde.
 
Af henfarne slægter jeg arved den vang,
hvis muld jeg for udsæd nu pløjer.
Her rydded de marken for stene engang
og dyrked den siden med suk eller sang.
Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer:
den mark, som blev min,
var altid dog din.
Min tanke til dig jeg ophøjer.
 
Så lær mig at leve, o Gud, som jeg kan,
frimodigt som fuglen i skove,
og takke for regnen, som vander mit land,
for solskin og varme i sommerens brand,
for avl i min lade dig love.
Hvad magted jeg vel,
om du ej gav held?
Det vokser jo, medens vi sove.
 
Så lær mig da, Herre, at dig til behag
jeg bruger det pund, mig blev givet,
at fylde med hæderligt virke min dag,
at hjælpe og værne om den, som er svag,
at elske, thi deri er livet.
Og giv mig til sidst
et navn, Herre Krist,
som er i din livsbog indskrevet!

Hør melodien her:
 
 

Det lysner over agres felt

Melodi: Harald Balslev 1922
Tekst: Ludvig Holstein 1915
 
Det lysner over agres felt,
hvor sløve plovspand kravle,
det sortner over Store Bælt
med sol på kirkegavle. –
 
Velkommen i vor grønsværsstol
Blandt grøftens brombærranker!
O, det gør godt at slikke sol
igen på disse banker!
 
Vel rækker høstens solskin kort,
men rønnens bær står røde.
Alléens linde blegner bort,
men vildvinsranker gløde.
 
Vel! Ræk mig da, o efterår,
en gravensten, som smager
af bækken ved min faders gård
og mulden i hans ager.
 
Og bag mig, sol, og blød mig, regn!
Jeg plikker mine nødder
og trasker langs et brombærhegn
med plovmuld under fødder.
 
Og det er al den jord, jeg har,
og alt, hvad jeg begærer.
Jeg håber, det går an jeg ta’r,
hvad mine såler bærer.
 
Lidt melodi her:
 
Almindingen ved Springbakkevejen nær Ekkodalen
på Bornholm medio september 2007
Udgivet i Ord og Vers | 1 kommentar

Skånelandske Flagfester:

SKÅNELANDSFLAGET

FLAGFEST I SLANGERUP 2007

Søndag 15. juli 2007 var det Det Skånelandske Flags Dag. Denne falder hvert år på den tredje søndag i juli måned – næste år således søndag 20. juli 2008.

Denne placering midt i juli måned bestemte de første arrangører af flagfest for Skåneflaget, da de planlagde begivenheden søndag 16. juli 1967. Festen blev da holdt på kaffestuen Bialitt øst for Landskrone i Skåne og herefter hvert år den tredje søndag i juli måned. I de første mange år udnævntes "Årets Skåning" på denne julifestdag.

15. juli 2007 holdtes der flagfest for Det Skånelandske Flag i Skåne ved møllen i Kronetorp nordøst for Malmø, hvor den fornøjelige skånske folkesanger og entertainer Leif Carlsson underholdt. Her blev der uddelt skåneflag til institutioner og enkeltpersoner, der i årets løb havde gjort noget særligt for Skånelandene.

Skåneflagdagen blev også fejret ved, at enkeltpersoner lod Skånelandsflaget stryge til tops på deres flagstang. Det skete bl.a. i Bellinge (Odense) på Fyn, hvor et nyt medlem i Foreningen Skånsk Fremtid hejste Skånelandsflaget, som han for nylig har købt i farvehandelen i Dragør på Amager hos Jørgen Palm Steffen, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen Skånsk Fremtid og som plejer at arrangere foreningens traditionelle julefrokoster.

Den næste julefrokost (nr. 15 i rækken siden starten i 1993) er planlagt til lørdag 1. december 2007 med start kl. 13.30 på Restaurant Dragør Fort (Amager).

PREMIERE 2004

Foreningen Skånsk Fremtid har arrangeret flere busture til den årlige skåneflagfest i Skåne til og med 2003. Herefter besluttedes det at forsøge med en parallelfest for Skånelandsflaget vest for Sundet på den skånelandske flagdag i juli måned.

Premieren fandt sted søndag 18. juli 2004 i købstadshaven bag Slangerup Turistinformation på Sjælland, hvor Stig Colbjørn Nielsen er turistchef, idet han samtidig er bestyrelsesmedlem i Foreningen Skånsk Fremtid.

I 2004 var der bøvl med politimyndigheden, da denne havde sendt forespørgslen om skåneflagning til høring hos den private forening Danmarks-Samfundet og derfra fået det svar, at det ikke sømmede sig at flage skånsk på dansk grund.

Dette rettede den stedlige politimyndighed sig efter; men da forbud af enhver art er godt journalistisk stof i Danmark vest for Skåne og Halland, førte det en større forsideartikel i Jyllands-Postens københavnssektion med sig, hvor det rød-gule skåneflag strålede i al sin glans lige op i synet på avislæserne.

Politiforbudet medførte også, at en snurrig journalist fra den landsdækkende tv-kanal TV2 indfandt sig uanmeldt ved flagfesten for det forbudte flag og bragte et indslag i samme aftens tv, som kunne ses i det ganske land og det halve Skåne. Danmarks-Samfundets dekret havde således en gavnlig virkning, da det udviklede sig til en (mindre) mediebegivenhed.

Se videre om forløbet her: http://susning.nu/Sk%E5nel%E4ndska_flaggan

 

LIGESTILLING 2005

Året efter, hvor Foreningen Skånsk Fremtid planlagde flagfest i Slangerup søndag 17. juli 2005, ansøgtes politimyndigheden igen om tilladelse til skåneflagning. Denne gang var svaret anderledes end det foregående år, idet flagning med Skåneflaget tillodes under forudsætning af, at der samtidig blev flaget med Dannebrog, og at dette  "ikke blev stillet ringere" i flagplaceringen end Skånelandsflaget.

Dette var. om ikke en storsejr, så dog en vigtig anerkendelse. Måske havde mediebevågenheden i 2004 alligevel haft en vis virkning. Med denne administrative afgørelse opnåedes en vigtig ting, nemlig, at det anerkendtes som tilladt at flage med Skånelandsflaget (et i udgangspunktet samlende symbol for Skånelandene) efter samme regler, som man på dansk grund kan flage med Stars and Stripes og andre landes flag efter.

Se videre her (under 17/7): http://www.skaanskfremtid.dk/sknyt2005.html

Foreningen Skånsk Fremtid orienterede i øvrigt efterfølgende Danmarks-Samfundet om denne den nyeste udvikling i flagsagen.

FESTTALE 2005

Dette det andet år med flagfest i Slangerup (2005) stod således ikke i samme grad i kampens tegn som pioneråret 2004. Nu kunne arrangørerne begynde at fylde lidt kulturelt indhold på.

Til alt held lykkedes det at få Foreningen Skånsk Fremtids æresmedlem Karl-Erik Weggerup til at tage over Sundet for at holde festtalen for de fremmødte venner af Skåne i Slangerup. Det blev en minderig dag, hvor Karl-Erik Weggerup bl.a. fortalte om den allerførste flagfest i 1967, som han var med til at tilrettelægge.

Kontinuiteten var hermed sikret, og blikket kunne rettes mod flagfest nummer tre i Slangerup, som holdtes søndag 16. juli 2006 – nøjagtig på datoen for flagfesten i 1967, fyrre gange tidligere.

STORT FREMMØDE 2006

I 2006 ansøgtes det stedlige politi også formelt om tilladelse til skåneflagning, men denne gang kom der ikke noget svar, hvilket Foreningen Skånsk Fremtid tolkede som en stiltiende godkendelse under samme forudsætninger som i 2005, altså med Dannebrog på samme fremtrædende plads i panoramaet som Skånelandsflaget (sideordnet flagning).

En af komponenterne i den sjællandske udgave af skåneflagfesten skulle gerne være, at der hvert år tilbydes de fremmødte skåneflagvenner en "festforelæsning" eller festtale. Derfor blev der sendt en indbydelse til Torsten Sletskov på Bornholm, der foruden sine borgerlige hverv fungerede som sekretær i den daværende Föreningen Skånelands Framtid og derudover redigerer et meget besøgt bornholmsk internetsted: http://hoddanturist.spaces.live.com/

Torsten Sletskov indvilligede i at holde festtalen i 2006, og en gengivelse af denne samt referater fra begivenheden i øvrigt kan man læse på dette internetsted: http://hoddanturist.spaces.live.com/?_c11_BlogPart_BlogPart=blogview&_c=BlogPart&partqs=amonth%3d7%26ayear%3d2006

Under datoerne 14/7, 17/7, 26/7 2006 finder man fyldig omtale af flagfesten 2006.

Fremmødet til flagfesten 2006 var meget tilfredsstillende og vejret overordentlig venligstemt. Kunne denne store succes gentages i 2007?

VARIATION 2007

Vejret er ingen herre over i Danmark/Skånelandene. Det ved enhver indfødt. Det kan pjaskregne, være nærmest vinterkoldt eller middelhavsvarmt i midten af juli måned på dansk grund. Ingen ved noget om det før få døgn i forvejen.

Indbydelsen til flagfesten søndag 15. juli 2007 udsendtes i midten af juni måned til samtlige medlemmer i Foreningen Skånsk Fremtid, og i den efterfølgende måned viste sommervejret i Danmark sig fra sin ikke-sommerlige side med ideligt regnvejr og endda en enkelt dag orkanlignende efterårsblæst. Først omkring 12. juli kunne man i vejrudsigterne begynde at ane konturerne af søndagsvejret på flagdagen. Det tegnede relativt godt – uden regn som den vigtigste ingrediens.

Stig Colbjørn Nielsen, der altid er en pålidelig samarbejdspartner med stort organisationstalent, havde med den stedlige naturfredningsforening som sponsor engageret et seksmandsorkester, kaldet Overdrevet, til at spille folkemelodier af dansk, skånsk og svensk oprindelse. Det gjorde de fremragende og høstede stor ros derfor.

I køkkenet var der professionelle hjælpende hænder til at smøre sandwiches og forsyne de tørstige med rød- og hvidvin, øl og vand. Denne køkkentjans er som regel den vigtigste ved ethvert arrangement, men desværre ofte den mest oversete og upåskønnede.

Slangerup Turistinformation er indrettet i en gammel smedjebolig, og smedeværkstedet er bevaret som arbejdende museum. Stig Colbjørn Nielsen havde medhjælp i sin egenskab af grovsmed ved essen og forhammeren til stor moro for den opvoksende ungdom og de håndværksinteresserede. Der var således mulighed for at variere sine indtryk, mens musikken spillede og snakken gik.

AKTIVE MEDLEMMER

Ib Olesen, kasserer i Foreningen Skånsk Fremtid, havde medbragt en stak af det nys udkomne lille hæfte om Skånelandenes historie, som et foreningsmedlem med høj ancienitet, William H. Jespersen, har forfattet teksten til. Det uddeltes til de interesserede.

Kaj Spangenberg, der også deltog i flagfesten, holdt ved Foreningen Skånsk Fremtids mellemkomst i februar måned 2007 foredrag i Århus for medlemmer af Foreningen Norden og Grænseforeningen (Sønderjydsk Forening). Henved 100 tilhørere deltog i mødet. Det velkomponerede foredrag om Skånelandene i fortid og nutid affødte en livlig diskussionen.

Medlemmer fra Haderslev i Sønderjylland og fra Skanderborg i Midtjylland havde taget turen fra hovedlandet til Sjælland for at berige flagfesten med deres velkomne tilstedeværelse. Tre af de nyindmeldte medlemmer gjorde også skånelandssagen ære ved at møde frem og deltage særdeles medlevende i aktiviteterne, herunder to- og flermandsdiskussionerne.

Det var med en særlig stor glæde, at flagfesten fik besøg at tidligere forlægger Evan Bogan, Lynge, der var med til at stifte Foreningen Skånsk Fremtid i 1992. Han kom i selskab med sin hustru Esther og et vennepar.

Fra Slangerup deltog bl.a. foreningens revisor Jens Lindgreen og frue samt Ebbe Hilding-Hansen, der fortalte om en skånsk historisk forfatter, der indtil dato har udgivet ikke færre end 18 bøger med temaer fra folkelivet i det østlige Skåne gennem de seneste halvandet hundrede år. Også foreningens anden revisor Carsten Funder Grøntved deltog, lige hjemvendt fra Svejts, hvor et syndflodslignende regnvejr havde spoleret en planlagt vandretur.

FILMISKE INDSLAG

Kl. 12.00 på flagdagen 15. juli 2007 blev Dannebrog strøget fra flagstangen i Slangerup og erstattet af Skånelandsflaget, mens en fotograf fra lokalaviserne tog en række fotos til de ledsagende artikler. Stig Colbjørn Nielsen åbnede flagdagen officielt efter flaghejsningen, og Knud J. Holdt, formand i Foreningen Skånsk Fremtid, fortalte kort om Skånelandsflagets historie – bl.a. i relation til Dannebrog.

En anden journalist var også dukket op – efter aftale. Hun hed Marie og var fra TV2’s storkøbenhavnske lokalstation (Lorry). Hun var en sand multikunstner, idet de nye produktionsforhold åbenbart har slået journalist- som fotograffunktionen sammen. Hun skulle således på samme tid holde styr på kamera, stillads, lyssætning, vinkling og spørgsmål til den interviewede. Hun klarede det hele – så vidt det kan bedømmes udefra – til udmærkelse.

Hvad resultatet bliver i sidste ende, har kun hun selv (og hendes chefer) en anelse om; men Foreningen Skånsk Fremtid og Slangerup Turistinformation håber selvfølgelig på et gunstigt resultat. En del af dette kan se i den udsendelse, som TV2 Lorry sender torsdag 19. juli 2007 i tiden 19.30-20.00. Indslaget fra flagfesten blev af Marie anslået til at vare ca. tre minutter; men hvornår i det nævnte halvtimes-forløb det sendes kan ikke oplyses på forhånd.

Marie havde i øvrigt god tid, så hun blev på festpladsen i samfulde tre timer (kl. 12.00-15.00), hvor hun filmede og interviewede i én køre, såvel formanden for Foreningen Skånsk Fremtid som flere af de "menige" medlemmer, især de nyindmeldte. Kameraet blev naturligvis især rettet mod det vajende Skåneflag.

UNDERHOLDNING

I syvmandsbestyrelsen for Foreningen Skånsk Fremtid sidder bl.a. skuespilleren Jesper Klein. Han har i de seneste par år været omtrent konstant uheldig og skaderamt, og denne sommer var ingen undtagelse, idet han for en måneds tid siden faldt og pådrog sig lårbensbrud, da han var ude at lufte sin hund Sølle ved hjemmet på Amager.

Alligevel havde han stillet foreningen i udsigt, at han måske ville dukke op til flagfesten, hvis dagsformen var i orden; og minsandten om han ikke kom humpende ind med krykke i den ene hånd og havestol i den anden, mens snoren til hunden Sølle også fandt plads i hænderne.

Aftalen gik på, at Jesper Klein skulle holde årets "festtale", og de stillede rammer for denne var, at han selv kunne bestemme indholdet. Efter at være blevet placeret på sin stol i skyggen af et gammelt kroget æbletræ og med Sølle ved vandskålen nede ved fødderne, mens krykkestokken lå i nærheden, begyndte Jesper Klein herefter at folde sig ud – med anekdoter, politiske betragtninger og morskabshistorier fra et langt liv på de skrå brædder, foran filmkameraet og i revybranchen.

Jesper Klein er formand for bestyrelsen på Revymuseet i København (Frederiksberg), og af samme grund holdtes Foreningen Skånsk Fremtids seneste generalforsamling (8. maj 2007) på Revymuseet i den lille teatersal.

FLAGFEST 2008

Med festtalen som kulmination fulgte et forløb med samtaler og diskussioner ved de forskellige borde, inden den vellydende folkemusik klingede af og festen nærmede sig sin afslutning. En god dag var slut. Solen havde skinnet hele tiden, temperaturen var behagelig, skyggemulighederne tilstrækkelige, og flagfest 2007 blev en mindst lige så stor en succes som flagfest 2006.

Og så foreligger der allerede en aftale om, at næste fest for Det Skånelandske Flag skal holdes i Slangerup søndag 20. juli 2008.

Foreningen Skånsk Fremtid håber, at gæsterne fra i år da igen vil finde vej til den gamle købstadshave i Erik Egodes fødeby.

Knud J. Holdt
Formand Skånsk Fremtid
160707

***

FLAGFEST OMTALT

Onsdag 18. juli 2007 havde Frederiksborg Amts Avis et relativt fyldigt referat fra flagfesten for Skånelandsflaget i Slangerup søndagen før (15. juli 2007), ligesom avisen fredag 13. juli 2007 havde bragt en pæn foromtale af flagfesten, ledsaget af et farvefoto af Skåneflaget i den gamle købstadshave.

Knud J. Holdt
Kbh, 230707

 
Udgivet i Kultur og Historie | 1 kommentar

I Danmark er jeg født:

Dér har jeg hjemme

H. C. Andersens nationalsang til prinsessedåb

Kronprinsessen døbt Isabella Henrietta Ingrid Margrethe

I forbindelse med kronprinsessens dåb i dag i Fredensborg Slotskirke blev H. C. Andersens danske hyldest- og nationalsang meget smukt fremført og sunget som afslutning på ceremonien:

I Danmark er jeg født

  1. I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
    dér har jeg rod, derfra min verden går;
    du danske sprog, du er min moders stemme,
    så sødt velsignet du mit hjerte når.
    Du danske, friske strand,
    hvor oldtids kæmpegrave
    stå mellem æblegård og humlehave.
    Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!
  2. Hvor reder sommeren vel blomstersengen
    mer rigt end her, ned til den åbne strand?
    Hvor står fuldmånen over kløverengen
    så dejligt som i bøgens fædreland?
    Du danske friske strand,
    hvor Dannebrogen vajer, –
    Gud gav os den, – Gud giv den bedste sejer!
    Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!
  3. Engang du herre var i hele Norden,
    bød over England, – nu du kaldes svag,
    et lille land, og dog så vidt om jorden
    end høres danskens sang og mejselslag.
    Du danske friske strand,
    plovjernet guldhorn finder,
    Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
    Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!
  4. Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
    hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
    hvor sproget er min moders bløde stemme
    og som en sød musik mit hjerte når.
    Du danske friske strand
    med vilde svaners rede,
    I grønne ø’r, mit hjertes hjem hernede!
    Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Tillykke Danmark; Kongehus og Kronprinsesse!

Udgivet i Ord og Vers | Skriv en kommentar

Pinsen, kirkens fødselsdag:

50 dage efter opstandelsen

10 dage efter Kristi Himmelfart

Pinsen står for viderebringelse af budskabet

Disciplene talte i tunger og forstod hinanden og viderebragte budskabet. – Det er spørgsmålet, om vi i dag i en moderne global tid taler sammen og forstår hinanden, og viderebringes, lever budskabet, og er det aktuelt?
Det er det i allerhøjeste grad, fremgår det af en aktuel leder offentliggjort i Fyens Stiftstidende pinsedag, den 27. maj 2007:
 

Kirkens fødselsdag

Pinsen er kirkens tredje store fest – og den mest oversete. Julens budskab er umiddelbart tilgængeligt, påskens delvist. Men pinsens? At Helligånden, sandhedens ånd, kom til verden og nu er en del af den treenige Gud, som kirken bekender sig til, siger næppe ret mange ret meget. Så når klokkerne ikke ringer, men kimer i dag, er der flere på vej ud i naturen end ind i kirken.

NU ER PINSEN imidlertid ikke bare en fest for den vanskeligt forståelige Helligånd, men også for kirken selv. Pinsedag er nemlig kirkens fødselsdag, fordi det var på den dag, den kristne kirke blev til.

I Apostlenes Gerninger fortælles, at da disciplene var samlet på den 50. dag efter påsken – det er i dag – fyldtes de af Helligånden og begyndte at tale i tunger, så alle de fremmødte kunne høre dem tale om "Guds storværk" på deres egne tungemål.

OGSÅ I DAG er det kirkens opgave at tale om Gud, så mennesker forstår det. Men lykkes det?

I hvert fald kan det på kirkens fødselsdag konstateres, at interessen for "det med Gud" er stor. Der kommer nok ikke en henvisning til Europas kristne kulturarv i den nye forfatning. Men Anders Fogh Rasmussens kamp for at få troen ud af det offentlige rum har han på forhånd tabt. Aldrig har religion fyldt så meget i det offentlige rum som nu!

DET HÆNGER SAMMEN med, at globaliseringen på godt og ondt er over os.

I den store verden er Gud ikke henvist til en enklave, der kun må være til stede i lukkede rum. Fra Østen kommer strømme, som taler om selvudvikling, sjælen og dens vandring, fra den arabiske verden provokationer om en gudsstat, regeret efter religiøse love, og fra Amerika en forkyndelse af, at vi skal have Gud med os overalt. Ikke noget sted er Gud en privat sag.

DET UDFORDRER naturligvis folkekirken og præger den kirkelige debat. Folkekirken er af tradition og med sin statslige struktur temmelig gangbesværet, blandt andet fordi konservative kræfter – læs Tidehverv – netop i disse år har stor indflydelse.

Men noget sker der, trods alt. Folkekirken har altid formået at tilpasse sig, somme tider for meget. Den føjede sig under enevælden, og den føjer sig under folkestyret, ja har ligefrem udviklet en velfærdsteologi. Staten tager sig af de sociale opgaver, og kirken får gode økonomiske kår mod til gengæld at underordne sig staten og holde kæft om politik.

Det er ligefrem blevet et lammende dogme, at kirken ikke må mene noget. Når nogle præster af samvittighedsgrunde alligevel gør det og taler nogle asylsøgeres sag, er det typisk ikke sagen, der diskuteres, men om præster har lov til at mene noget.

HVAD SKAL man så ønske for kirken på dens fødselsdag?

Først og fremmest, at den må få ånd og kraft til at forkynde sit budskab om "Guds storværk" på nutidens tungemål. Men også, at den får større selvstændighed end i dag – for bedre at kunne tage tidens udfordringer op, ligegyldigt fra hvilket verdenshjørne de kommer.

 
 
Glædelig pinse!
Udgivet i Året, Livet og Traditionerne | 1 kommentar