Hej Verden!

Welcome to WordPress.com. This is your first post. Edit or delete it and start blogging!

Udgivet i Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Denne morgens mulighed:

Vinterskolens favoritsang

Højskolesangbogen i højsædet på Bornholms Højskole

Bornholms Højskoles Vinterskole som startede i oktober 2008 har netop taget sin afslutning ultimo april 2009 for at give plads til Sommerskolens mange kursister.

Sunget er der blevet i rigt omfang i vinterens løb, og udover ved musiklinjens mange koncerter og højskolens kor er der blevet sunget dagligt både til morgensamlinger, på de mange højskoleaftener, og ikke mindst i dagenes løb er højskolesangbogen fundet frem ved enhver given lejlighed.

En af de hyppige gengangere er højskolesangbogens nye sang "Denne morgens mulighed" (nr. 26). Den er suverænt røget ind som klar favorit på førstepladsen.

Sangen er skrevet af Johannes Møllehave i 1992, og Mogens Helmer Petersen har samtidig sat melodi til:

Denne morgens mulighed.
Vi har luft i vore lunger.
Hænder, øjne, ører, tunger,
levende og glade unger.
//:Denne morgens mulighed.://

Denne morgens kærlighed.
Frugter af den fryd vi så’de,
alt blev givet os af nåde.
Her er svar på livets gåde.
//:Denne morgens kærlighed.://

Denne morgens munterhed.
Her hvor nattens mørke brydes
her hvor lysets skaber lydes,
se hvor muntert alting frydes.
//:Denne morgens munterhed.://

Denne morgens mulighed.
Hang du fast i glemte dage,
i en fortid, som kan nage,
alt blir givet nyt tilbage.
//:Denne morgens mulighed.://

Melodien kan afspilles her:
http://www.hojskolesangbogen.dk/media/xspf/lydklip/26.mp3

Udgivet i Året, Livet og Traditionerne | Skriv en kommentar

Det lysner over skoven:

En højskolesang fra Bornholm

Elever fra Litteraturholdet/Skriveværkstedet på første del af vinterskolen på Bornholms Højskole har forfattet en sang, der netop handler om livet set ud fra det, at gå på Bornholms Højskole.

Sangen går på Carl Nielsens melodi, "Jeg ved en lærkerede", fra 1924, og teksten er sammensat af elevgruppen på holdet ved fælles tankeudveksling og notering af stikord, som skulle indgå i sangen. – Her er resultatet:

Det lysner over skoven

Det lysner over skoven
i rødt og gul-tyrkis.
Nu solen står foroven,
naturens levevis.

Jeg mærker, pulsen banker
euforisk som musik.
Jeg gør mig livets tanker
i dette øjeblik.

For livet er en hyldest
til fællesskabets arv,
og drømme kan ske fyldest,
for de er sjælens marv.

I mine årers strømme
en kærlighed så blid,
fordyber mig i drømme
og be’r om mere tid.

Om jeg tør ta’ en chance?
Jeg vil begynde nu!
At finde min balance
og komme den i hu.

Jeg føler mig så hjemme,
så glad, så ung og fri.
Det vil jeg aldrig glemme,
når tiden er forbi.

Små fugles hop i kroner
bag træets grønne løv,
de ligner mørke runer
i aftensolens glød.

Irena, Klaus, Jens, Svip, Kirsten, Torsten, Lillian – efteråret 2008.

Udgivet i Ord og Vers | Skriv en kommentar

Det var dengang:

Om struktur og færgeforlig

I gemmerne dukkede der et par indsigelser op fra omkring årsskiftet 2004/2005 om den politiske situation, Bornholm dengang var rådet ud i.
Om de stadig er aktuelle, må den opmærksomme læser selv vurdere. Men sagt fra og advaret er der under alle omstændigheder i tide:

Til Det konservative Folkepartis blad, Politisk Horisont, sendtes en artikel den 25. december 2004 med følgende indhold:

Færgeforlig en katastrofe for Bornholm
 
Folketingets færgeforlig om trafikbetjeningen af Bornholm er mildest talt en katastrofe.
Trafikminister Flemming Hansen kalder det et godt forlig for såvel bornholmerne som samfundet i øvrigt.
Ingen på Bornholm er enig med trafikministeren i dette og står helt hovedrystende overfor trafikministerens påstande om, at samtlige har nikket ja til forliget.
Mon trafikministeren har taget fejl af hovedrysten og nikken?
 
33.000 underskrifter
Vi er derfor på Bornholm meget skeptiske overfor trafikministerens skråsikre udtalelser – senest i spørgsmålet om en fast Femerforbindelse og nedsættelse af Storbæltstakster. En nedsættelse af takster må vel også gælde BornholmsTrafikken!  Og Arne Ohlsen fra Haderslev by-konservative skriver (Politisk Horsont nr.4/2004), at demokratiet er i fare, når vi har "en politiker, der mener, at han alene vide" i spørgsmålet om Femerbroen.
På Bornholm med knap 44.000 indbyggere – i øvrigt nogenlunde det samme som Færøerne – har man indsamlet over 33.000 underskrifter for at bevare natfærgen til København, så den i lighed med Oslobåden og Polensfærgen kunne lægge til i Nordhavn. Centralt beliggende med gode offentlige transportforbindelser og senere også en god vejforbindelse til Lyngbyvejen!
Alligevel valgte man at lade færgen anløbe Køge – en sjællandsk provinsby – som ingen bornholmere har ønsket det – med unødvendige investeringer til følge.
Man har valgt at investere i to ropax-færger til Køgeruten, der (måske?) i visse tilfælde kan afløse på Ystadruten i tilfælde af færgenedbrud. Problemet er blot, at de de hver kun kan medtage ca. 400 passagerer.
 
M/F Jens Kofoed til Ålandsøerne
Ydermere har man trods advarsler fastholdt salg af den ene af vore to konventionelle færger trods protester og indsigelser fra Bornholm!
M/F Povl Anker skal så sejle dagtur til Køge, klare Rügensejladsen, Rønne- Sassnitz og supplere på Rønne-Ystad, hvor H/F Willum Clausen sejler i fast rutefart.
"Willum" kan ikke klare for høje bølger, hvad der ofte er i Østersøen, og har erfaringsmæssigt ofte nedbrud.
I sådanne tilfælde har man tænkt sig at kunne indsætte M/F Povl Anker med en stand-by-tid på 24 timer på Ystad-ruten.
 
5.000 på kajen
Sker dette midt i turisthøjsæsonen risikerer man ifølge eksperter og BornholmsTrafikkens direktør Mads Kofod at skulle efterlade op til 5.000 passagerer i såvel Ystad som Rønne!
Trafikministeren postulerer, at dette ikke har hold i virkeligheden, og at et nedbrud højst kan ske hvert femte år.
Realiteten er imidlertid en anden.
 
Derfor tvivler mange bornholmere på demokratiet, og det er svært at markedsføre konservativ politik på øen, hvorimod Enhedslisten, som har lyttet til Bornholm, har gode kår.
Alle andre har travlt ved håndvasken!
 
Og i øvrigt: Hvad skal færgen i Køge, når man – uden at spørge bornhomerne – har indlemmet Bornholm i Hovedstadsregionen med Hillerød som hovedstad?
 
Torsten Sletskov
Akademiøkonom i turisme
Kai Sonnesvej 2
3760  Gudhjem
 
Denne artikel blev aldrig offentliggjort i "Politisk Horisont"; der blev end ikke svaret på den!
 
 
Den 31. december 2004 afsendtes følgende indsigelse til Indenrigsministeriet vedrørende strukturreformen:

Emne: Indsigelser vedrørende strukturreformen. Bornholm
Til: Indenrigsministeriet

Hr. indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen!
 
Indsigelser vedrørende strukturreformen. Bornholm
 
Det undrer mig stadig, at vi på Bornholm overhovedet ikke er blevet spurgt, om vi vil indlemmes i Hovedstadsregionen med Hillerød i Nordsjælland som regionshovedstad.
Befolkningen er ikke blevet hørt. Og i et så vigtigt spørgsmål ville det være anstændigt at spørge befolkningen!
Der har i hvert fald ikke været afholdt en vejledende folkeafstemning om dette.
Derimod viste der sig stor tilslutning ved folkeafstemningen i 2001, om at de bornholmske kommuner og amtet skulle sammenlægges til en stærk enhed, nemlig Bornholms Regionskommune.
 
Mange af os lagde stor vægt på ordet "region", da man allerede dengang havde forudset ændringer i amts- og kommunestrukturen på landsplan.
 
Sådan set ville der ikke være noget til hinder for, at Bornholm både i kraft af beliggenhed og særinteresser fortsatte som selvstændig region med direkte reference til staten i den nye landsdækkende struktur.
 
Der ville heller ikke være noget til hinder for at lave samarbejdsrelationer med andre regioner i spørgsmål om fx. sygehus, trafik, infrastruktur mv. med Bornholm som selvstændig region.
Bornholm ville endda få større muligheder for at blomstre op ved selv at have større indflydelse og medbestemmelse på samarbejdsrelationer, fx. på det baltiske område, SØSK, Øresundsregionen og EU.
 
Vi har igen – uden at blive spurgt – fået trukket noget ned over hovedet, og de "dygtige" bornholmsk valgte politikere har igen ikke sagt fra i tide. Tværtimod har de rost regeringen og dens samarbejdspartnere for "de gode ideer"!
Nu nærmer vi os et folketingsvalg og et regionsrådsvalg, og jeg skal love for, at der er travlt ved håndvasken!
Men det nytter ikke at bortforklare, at demokratiet er bragt i yderste fare.
Bornholmerne er nemlig slet ikke blevet spurgt!
 
Såfremt Bornholm kommer ind under Hovedstadsregionen, kan der frygtes for, at de bornholmske interesser vil drukne i den enorme mængde af Hovedstadsregionens (Københavns og Nordsjællands) egne, forståelige og nok så vigtige interesser.
 
Ikraft af vores størrelse, beliggenhed og særlige interesser indenfor erhverv og infrastruktur vil vi være bedre tjent med at være en selvstændig region med direkte reference til staten, til trods for at indbyggertallet (fastboende) ligger på knap 44.000.
 
Indbyggertallet svarer til en pæn middelstor kommune i den nye strukturreform.
 
Andre danske øer med lavere indbyggertal end det anbefales som minimum for en kommune jf. intensionerne i den nye strukturreform, fx. Læsø, Samsø, Fanø og Ærø, har fået lov til at bestå som selvstændige kommuner, hvad rimeligt også er!
 
Derfor ser jeg heller ikke noget til hinder for, at Bornholms Regionskommune – med langt flere indbyggere end de førnævnte ø-samfund tilsammen – får lov til at bevare en selvstændig status som region.
 
Dette udelukker ikke samarbejde med andre regioner.
 
Selvfølgelig er vi (eller bør vi være) en ligeværdig del af Danmark; men det må konstateres, at Færøerne med ca. 46.000 indbyggere har langt større indflydelse på egne interesser, end Bornholm har. 
 
Det er mit håb, at indenrigsministeren vil medtage denne henvendelse sammen med eventuelle andre indsigelser og overveje at lade Bornholm vedblive at være en selvstændig region, eller – om ikke andet – sørge for, at den bornholmske befolkning på demokratisk vis må blive taget med på råd i dette for Bornholm så vigtige spørgsmål, fx. ved en vejledende folkeafstemning i lighed med den, vi havde i 2001 om sammenlægning af amt og kommuner.
 
Alt andet vil være udemokratisk!
 
 
Bornholm, den 31. december 2004
 
Med venlig hilsen
 
Torsten Sletskov
Akademiøkonom/turisme
Kai Sonnesvej 2
DK-3760  Gudhjem
 
Denne henvendelse blev dog besvaret efter et halvt års larmende tavshed af en embedsmand fra Indenrigsministeriet med en sludder for en sladder, at det var der ikke noget at gøre ved, og aftalen var en del af et forlig med Dansk Folkeparti.
 

Har forholdene siden ændret sig? – Vel næppe! – Tværtimod.

Udgivet i Kultur og Historie | Skriv en kommentar

Et par verbale brølere:

Synes – syntes – behøver – behøves

Desværre tager alt for mange fejl i brugen disse ord og disses bøjninger. – Jeg synes, det er en skam, for det behøver ikke at være så svært. Når betydningen analyseres, ses forskellen tydeligt.

At synes bruges i betydningen et sted imellem at mene, foretrække eller bryde sig om – og udsagnsordet bøjes altid således:

at synes – jeg synes – jeg syntes – jeg har syntes – jeg havde syntes

i henholdsvis navnemåde, nutid, før nutid og før datid.

Her er nogle eksempler:

Det har du lov til at synes.
De synes, at det er en dårlig idé. (I betydningen: Det vil de ikke bryde sig om.)
De syntes, det var en dårlig idé. (I betydningen: Det brød de sig ikke om – dengang (måske har de ændret mening?).)
Jeg har syntes, det har været en dårlig idé, men det synes jeg ikke længere.
Det havde du ikke syntes om, hvis du havde været til stede.

At behøve og at behøves har to vidt forskellige betydninger – og udsagnsordenes former bøjes således:

at behøve – jeg behøver – jeg behøvede – jeg har behøvet – jeg havde behøvet
at behøves – jeg behøves – jeg behøvedes – jeg har behøvedes – jeg havde behøvedes

i henholdsvis navnemåde, nutid, før nutid og før datid.
(I stedet for jeg, kan naturligvis indsættes du, han, hun, den, det, vi, I, de eller De).

Nogle eksempler:

Jeg mener at behøve solide sko til den vandring. (Men: Solide sko behøves til den vandring.)
Det er ikke sjovt ikke at behøves.
Behøver du at provokere på den måde? (I betydningen: Er det nødvendigt?)
Du behøves ikke i den sammenhæng. (I betydningen: Der er ikke brug for dig.)
Det behøver du ikke at gøre. – Det behøves ikke, at du gør det. (Eller: At du gør det, behøves ikke.)
Jeg behøvede såmænd ikke at være der.
Jeg behøvedes ikke, de kunne sagtens klare sig uden mig.
Har de nu også behøvet at gå den lange vej?
Det har ikke behøvedes, de har klaret sig uden.
Hun havde sikkert behøvet hjælp, hvis jeg ikke lige havde været der.
Det havde nok behøvedes, hvis vejret havde været anderledes.

Sådan set er det vel ret enkelt; men alt for mange laver netop fejl i bøjningen af disse ord, forveksler dem eller behersker slet ikke brugen af dem. – Desværre ses disse fejl begået af selv dansklærere og blandt veluddannede, som burde vide bedre.
Lige præcis fejl i disse ord virker temmeligt afslørende – og bliver af mange stadig brugt som målestok for den enkeltes sproglige færdigheder.

Så det er en god idé lige at lægge sig ovenstående på sinde – computerens stavekontrol finder næppe fejlene, når ordene bruges forkert. 

Udgivet i Sproget | Skriv en kommentar

Bornholms Nationalsang:

 Bornholm, du prude vikingmø

Bornholm, du prude Vikingmø
med Sagnets gyldne Spang,
du Moderskød i stormig Sø,
vort Frændehjem, vor Fødeø,
vor Øjesten, vor Odelsvang,
dig vies denne Sang.

Hvor er du dejlig, som du staar
med højhvalt Klippebarm,
i Skrud, hvis Fold som Voven gaar,
med Granenaale i dit Haar
og Lyngblomst-Krans om Hals og Arm,
saa rank og rig og varm.

Hvo fik en Lod i Guds Natur
mer værd at glædes ved?
Her gaber Kløft bag Klintens Mur,
hist fyger Sand og knejser Ur,
mens Eng og Ager bølger fed
om Lundens Grønsværbed.

Og Strøm paa Strøm igennem Dal
med viltre Krumspring gaar,
paa hver en Brink og Aabred smal
der grønnes lys og sommersval
en Løvhal, i hvis Skjul om Vaar
den ømme Fjælstavn slaar.

I denne Hygge færdes end
en Slægt af nordisk Kuld;
der vokser Svende op til Mænd
med Ild i Hu og Marv i Lænd;
der gemmer Pigelæben huld
paa Modersmaalets Guld.

Og her i Løn fandt Frihed Ly,
da fredløs om den drog;
selv Lyn fra Pavevældens Sky,
som tugted’ Land og tæmmed’ By,
kun sjælden hid en Omvej tog
og Skræk i Sjæle jog.

End mindre gøs vor Bondemand
for Ladefogdens Stok,
men dyrked’ sine Tønder Land
som fri og frels i Herrestand,
og frifødt var hans Børneflok –.
Det saa, det ser man nok.

Se, derfor nu vi stande maa
som Stammens friske Skud,
som Frimands Afkom bør vi slaa
vort Slag for Lysets Sejr og gaa
med Blik paa Sagas Skjold forud
i Tidens Bølgebrud.
                  
Tekst: Lucianus Kofod 1871 – Melodi: J. Gläser 1880

Udgivet i Ord og Vers | Skriv en kommentar

Godmorgen, lille land:

Godmorgen, klippeø

Melodi: Carsten Johs. Mørch
Tekst: Niels Brunse

Godmorgen, lille land!
Et land med sol, et land med dis,
med kyst af sten og sand,
som havets bølge slikker,
med bakker skabt af is,
koldt eller venligt skiftevis.

Godmorgen, ø ved ø!
nu ser vi Danmarks buetegn
med blink af hav og sø,
de slanke, lyse broer.
I sol, i blæst, i regn
bærer de os fra egn til egn.

Godmorgen, hver og en,
som sidder ved et morgenbord
fra Skagens hvide gren
til Gedsers lange odde,
på vores prik mod nord
her på den kuglerunde jord.

Godmorgen, stå nu op!
Stå ud af drøm og tankespind
og stræk din tunge krop,
for ingen er alene;
når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind.

Supplerende "bornholmske vers"
digtet af kursister på Borholms Højskole,
kurrsushold 13 (13.-26. sept. 2007):

Godmorgen, klippeø!
Du sejler i din egen sø.
Tit glemt på Danmarks kort
men stolt du viser vejen
mod svenske, tyske åg.
Kæmped’ du og beholdt dit sprog.

Godmorgen, solskinsø!
Fra barske nord ved Hammervand
til blanke Østersø
ved blide Dueodde,
til skov og klipperand.
Dejlige ø i Danmarks land!

Godmorgen, Øster ø!
med klippeskær i morgendragt
med glimt fra Christiansø
i morgensolens stråler.
Og sprogets bløde sang
er som et ekkos svage klang.

Godmorgen på vort skær
med Ekkodal og ekkorøst.
Hvor dagen først er nær.
En navlestreng af færger
på havet graciøst
skaber en bro fra vest til øst.

Godmorgen, skønne ø
med klipper, skær og mangen sø.
En perle længst mod øst,
der hæver sig mod skyen,
med folk med kraft og vid
ligger du der til evig tid.

Melodi kan afspilles her: http://www.hojskolesangbogen.dk/media/xspf/lydklip/30.mp3


Bornholms Højskole
 


Lillian Hjorth-Westh i forbindelse med diplomoverrækkelsen,
Danmarks Hyggeligste Højskole.
Lillian Hjorth-Westh er medforstander og lærer på
Bornholms Højskole sammen med ægtefællen,
højskoleforstander Axel Lasthein-Madsen.
Sangen, Godmorgen, lille land!, med de supplerende vers,
Godmorgen, klippeø!, blev blandt andet sunget på selve
dagen for Lillians 25-års jubilæum på Bornholms Højskole,
den 3. januar 2008.
Der afholdes officiel reception i den anledning på højskolen,
lørdag, den 12. januar 2008, kl. 14.00.

Udgivet i Ord og Vers | 1 kommentar